Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
218
er saa kostbar. Jeg har sadt mig ud ved Fossen for at lade
dens Kjolighed og dens Bruus erstatte mig, hvad jeg kunde
have malt.
Min Nod er stor; De kan vel gjætte, hvad Slags Nød, jeg
lider af — Pengenød i en umaadelig Grad. Jeg reiste fra
Christiania med 4 (fire) Mark i Lommen. Heroppe i Landet
lader sig intet fortjene, det skulde da være ved at male Døre
og Kister; men i Gudbrandsdalen gives der mange Malere, og
saa dygtige Folk, at det vilde være vanskelig for mig at faae
Arbeide; jeg maatte da gaae omkring med aarsgamle
Morgenblade i Lommen.
Da jeg intet har hort fra Dem, antager jeg, at Kraus ikke
har sendt noget endnu, hvilket forundrer mig; min eneste
Ressource er Lieutenant Lund, dersom han er kommen tilbage. —
Den hele Tid har jeg levet paa Cappelens og Eeks Penge, og
inden 8 Dage har disse heller ikke en Skilling tilbage. — Jeg
tager ikke i Betænkning at benytte mig af Deres Venskab i
denne penible Casus, og bede Dem, at gaae hen til Lund og
fortælle ham, hvordan Sagerne staae; jeg tvivler ikke paa, at
han vil gjöre Udvei til, paa en eller anden Maade, at skaffe
mig 60 Spd, som er det mindste, vi kunne komme ud af det
med. I derinde i Christiania, kunstelskende Folk, kunne dog
vel ikke lade 3 forhaabningsfulde unge Malere do den
skrækkeligste af alle Dodsmaader — Hungersdøden? saa haardhjertede
ere I ikke.
Ikke et Ord har jeg hort fra Christiania, siden jeg reiste
derfra. Her leve vi i et saa afsondret Liv, at vi ikke engang faae
høre de fjerneste Rygter om, hvad der kan passere i Verden.
Vi leve det forunderligste Liv her; vi hoe paa et Sted, hvor
vi have et lidet Stabuur til Vaaning. Smor er det eneste, vi
faae hos vor Vært; vi kjøbe vor Mad for Dagen, og Bygden
forgiver os daglig med Kjød, Fisk, Molter, Bringebær og
Jordbær, Melk og saadant, og De kan deraf slutte, at vi egentlig
fore et Herremandsliv. Eek koger udmærket, hvad det skal
være; han er et udmærket Menneske at reise med, bestandig
tjenstvillig og næsten for god; her kan man virkelig sige, at
man ikke skal skue Hunden paa Haarene.
Men vi vare ved Ronderne, del er ikke til at beskrive, hvilke
Dage vi der oplevede. Hvor ofte onskede jeg ikke Dem hos
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
