Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
231
skaffe dig mangen Adspredelse, som du saa inderligt
trænger. Gud holdé sin Haand over dig!»
Sit Løfte tro fortsætter han et Par Dage efter saaledes:
«Det var dog en prægtig Ting, at jeg bad Gude om at boe hos
os, da han kom tilbage til Byen. Det har gjort Moder og os
Alle saa godt.
Gude har oplevet adskilligt siden ivaaer, og det har gjort,
at den dybere Side ved hans Charakteer bedre er kommet
tilsyne. Den unge, livsfroe, stærke Kunstner er der altid, men
det gedigne Menneske, den varme Ven, det aabne, rene Gemyt
er kommet bedre frem, og det er det, som har glædet mig
saameget at see. Ak ja var jeg ung som han, var du frisk som
han! Hvor vi da Begge skulde gjöre tapre Fremskridt! O haab
du, min Hjalmar, du er dog ung endnu!
Jeg er ikke ung mere. Ak havde jeg for 5 Aar siden
været saa paa det Rene, som jeg nu er; vidst hvilket Værd
jeg kunde give mit Talent; vidst hvad der udfordredes for at
udvikle det. Jeg skrev smukke Phraser om andre Kunstnere
og glemte at anvende disse klingende Ord paa min egen
Stilling. Naar man nu roser en under dilettantisk Vaklen
fremkommet Smaating som Produkt af mit Anlæg, saa hører jeg
derpaa med en stor Forstemning; jeg indseer, at der maa være noget
i denne Roes, men jeg indseer ogsaa, hvor lidet fortjent den er.
Ak — havde man dog tidligere kunnet sige mig — det er godt —
til en Begyndelse; men det er dog blot en Begyndelse.
Alle som høre min «Solvirkning» t. Ex., Kunstnere og
Dilettanter, ere indtagne af denne lille Composition. De finde den
aandrig tænkt og smukt udfort; vidste de blot, hvilken Pine
det har voldt mig at faae den frem i sin nuværende
Skikkelse. Den Pine havde jeg undgaaet, naar jeg havde lært at
gaae frem paa den rette kunslmæssige Maade.
Nu veed jeg Veien, men er angst for hvert Skridt paa
samme, da jeg foler mig for veeg og for gammel. Jeg indseer,
at jeg vel endnu kunde drive det til en partiel
Kunstudvikling, hvis jeg blot om et Aars Tid (som længste Termin) kunde
komme ud. Men, naar jeg tænker paa, hvorledes det under
mine Omstændigheder skulde gaae til, da overvælder atter
Modlosheden mig, og min isolerede Stilling foles da ret i sin hele
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
