Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
232
Jammer, og jeg veed ingen Raad. Naar jeg^nu blot kunde
lade være at skrive om dette — men det kommer saadan af
sig selv. Pennen har nedskrevet det, før jeg har faaet Tid
til at tænke paa, om jeg skulde skrive derom eller ikke.
Dennegang har jeg egentlig Intet at fortælle, som du jo
bedre kan faae fra den fælles Vens Mund. Saaledes om du
beder ham fortælle dig om det muntre Lag, vi havde igaar
i Frimurerlogen. Det var en smuk Aftenstund, af dem man
kun har faa af i denne Afkrog af Verden. Der vare vi en
30 unge Mennesker sammen for at give tvende bortdragende
Landsmænd og Kunstnere, hvoraf den Ene ogsaa var vor gode
Bekjendt og Yndling [Gude], en Afskedshilsen under Sang og
Klang.
Ja der skulde du været med! Tobaksdampen vilde have
generet dig, men Sangen og Stemningen vilde have rort
mangen Streng hos dig. Behrens’ og min Qvartet vare sammen
og sang en Mængde Sange i Aftenens Løb. Tellefsen, en Pianist
med herlige Anlæg, spillede paa sit Erardske Flügel prægtige
Sager, blandt andet en Mazurka af egen Composition — og
en fabelagtig Sørgemarsch af Chopin.
Grotting optraadte i Hallingkostume og gjennemførte sin
Rolle aldeles mesterlig. Især vakte han Enthusiasme, da han
ved Aftensmaaltidet med Champagneglasset i Haanden holdt en
Skaaltale til vores Hans med en norsk Bondes hele gemytlige
og kjernesunde Naivitet. Det var næsten slet ikke comisk; det
var tvertimod næsten rørende. Det, som for at undgaae al
Formalitet og Opskruethed, var arrangeret som en Spøg, fik her
Præget af en Solennitet, som havde den Egenskab, som
saa-mangen Solennitet ikke har, at den var hjertelig og naturlig.
Det var en mild, men regnfuld Aften. Dette var udenfor
Beregningen, da vi efter Morgenen at domme havde al Grund
til at vente det klareste Maanelys.
Fru Due [Statsministerinden], som ogsaa denne Gang har viist
mig en overstrømmende Venlighed, og som er en sjelden sød
Personlighed og dertil idetmindste i een Retning decideret
begavet — havde ønsket og i Spøg formelig fordret, at jeg skulde
give hende en Serenade, og jeg havde da taget Anledning af
vor Sammenkomst til at opfylde mit Lofte.
Nu — vi vandrede da i Regnen og gav hende en Serenade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
