- Project Runeberg -  Halfdan Kjerulf / Av hans efterlatte papirer 1831-1847 /
235

[MARC] [MARC] Author: Halfdan Kjerulf With: Wladimir Moe
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

235

sigt fra dig; det gjor mig ondt at see dig, og derfor soger jeg
at undgaae det.

Naar jeg tidligere tænkte paa den Dag, da jeg skulde sige
dig Farvel, da forestillede jeg mig Afskeden som saa
smertefuld. Men da Dagen kom, forlod jeg dig uden egentlig Smerte.
Var det Sløvhed, var det Ligegyldighed? O nei! Smerten var
tidligere overvundet. Afskeden gik forud for den virkelige
Bortflytning. Mens endnu Høsten var smuk, mens Maanen
belyste dine Mure, dine Træer og Buske, da sagde jeg dig
Farvel, da tænkte jeg tilbage paa, hvad jeg havde nydt og lidt
under dit Tag.

Nu er det forbi. Nu tænker jeg tilbage paa dig som paa
en forlængst skrinlagt Kjær. Nu er du mig en vemodig
Erindring. For mig var du og er ikke mere.

Malthes Løkke er ikke Bakkehuset længere. Nu boer du
i min Erindring — til Vaaren, naar dine Træer atter udfolder
sig, da vil jeg maaskee længes til dig og Savnets Smerte gribe
mig. Nu er det anderledes.

Og dog er der Øieblikke, hvori jeg aldeles ikke kan begribe,
at jeg ikke længer er paa Bakkehuset. Jeg stirrer paa Væg
og Loft; jeg skuer paa Væg og Loft og veed ikke, hvor jeg
er — — Maaskee griber jeg mig ogsaa en og anden Gang
vandrende udad Pilestrædet, medens mine Veie dog nu ere
lieel andre. Maaskee griber du mig i, at jeg skriver del vante
Navn i Spidsen af mil Brev, ligesom det ofte hænder, at man
ikke erindrer sig, at et Aar er forbi og et nyt begyndt.

Nu — dennegang skal saadant ei arrivere; i dette Moment
er jeg mig klart bevidst, hvor jeg befinder mig og hvorledes.
Var jeg ligesaa sikker paa, hvor du, min elskede Hjalmar, var
og paa hvorledes du havde det.

Inden dette Brev gaaer afsted, har jeg maaskee
Underretning fra dig; men ikke den jeg meest længes efter; thi den
kan jeg först senere vente, den nemlig 0111 at Gude er hos dig,
og om hvorledes du har det siden dette saa længselsfuldt
imødeseede Gjensyn. Ak, jeg venter mig saa meget, saa meget godt
af Gudes Sendelse til dig. Gud er barmhjertig og vil ei skuffe
denne Forventning! Naar det nu blot ei vilde vare for længe
til vi faae det Brev, der vil fortælle os om dig og om ham!

Med Flytningen gik det lettere, end jeg havde tænkt mig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 07:25:16 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hkjerulf/1/0247.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free