Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
236
det. Moder var som altid ved saadanne Leiligheder stærk og
resolut. Enhver især gjorde Sit for at lette hende Byrden; især
var Theodor flink. Vi holdt ingen Auktion over det
over-flodige Losore, men har dog underhaanden faaet solgt det Meste
deraf. Poppæa drog i Onsdags ud til Grini for der at ende sine
Dage, da man fandt den for gammel til at gjøre haard
Tjeneste derude og for klein til mere at gaae i Byskydsen. Arme
Poppæa; jeg savner dig! Jens skal skyde hende om kort Tid.
Karjolen gik ogsaa til Grini, men da Theodor skulde tilbage
derfra (Han førte nemlig Poppæa derud), knak han begge
Armene paa den. Spidsslæden skal ogsaa til Grini. Gighen og
Bredslæden ere solgte.
Theodor har paataget sig at levere et Grundrids af vor
nuværende Bolig, der er lille og fattig paa udvendige
Bekvemmeligheder; men de egentlige Værelser ere hyggelige og
tækkelige. Dagligstuen er ret nydelig. Her er varmt og frit paa
engang. Hoit under Loftet og med fri Udsigt, idetmindste for
Tiden.
Desværre bygges der nu paa Engen foran Grilnings Lokke,
det vil sige paa den Deel, der ligger vis å vis for vore Vinduer.
Hovedtrappen fører til Moders lille Sovekammer, der
ligger til Gaarden og har Dore til Kjøkkenet og Dagligstuen. Til
os maa man gaae Kjøkkentrappen og gjennem Kjøkkenet. Men
bedre saaledes end at have kolde Rum og forpestet indeklemt
Luft.
Paa min Divan staaer Asbjørnsen, hvis Næse ved
Flytningen desværre har faaet en lille Brekkage, rigtignok
ubetydelig, men dog slem nok, da Næsen i og for sig selv var
lille nok. Denne Divan udgjør mit Sengested. [Avslutningen
mangler.]
Samtidig skriver Hjalmar fra Honnef den 26 og 28 Oktober:
«Nu er da Gaaden løst, og jeg tør begynde at gjöre mig
fortrolig med den Tanke, at Vinteren istedetfor at forværre
min Stilling vil byde mig den største og væsentligste
Forbedring, den, som under mine Forholde er mulig, nemlig
bestandigt og kjært Selskab.
Jeg kan ikke modsætte mig Gudes Beslutning, hvorvel jeg
ikke kan opfatte Sagen anderledes, end at han bringer mig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
