Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
237
et stort Offer, et altfor stort Offer, idet han bliver hos mig
i Wiesbaden i Vintermaanederne. Men han forsikkrer, at det
ikke er saa og vil ikke høre nogen Forestilling derom.
Altsaa skal jeg da ikke blive alene i Vinter, og kun i November
Maaned kommer jeg til at prøve, hvor trist Ensomheden blandt
fremmede Folk kan blive mig.
At den Vending, som Gudes Ankomst liar givet mine
Udsigter er meget lykkelig for mig, behover jeg neppe engang at
sige; thi uagtet jeg har stræbt at bringe mit Vinterophold i
Wiesbaden i et gunstigere Lys, har dog selv bestandig med
Frygt seet Fremtiden imøde og har ikke næret en eneste stærk
Fortrøstning, ikke et eneste oplivende Haab til Resultaterne af
dette Ophold.
Gude kom den 22de, altsaa en Dag for den opgivne
yderste Termin.
Ja, det var en Glæde! Meget forandret i det Ydre fandt
jeg ham ikke, mindre endogsaa, end jeg havde ventet. Endnu
større og stærkere forekom han mig end før, en heel dygtig
Mand er han, og jeg forekommer mig som en lang opskudt
Gut eller høist en 18, 19 Aars svag Yngling ved Siden af ham.
Ikke vil man troe, at jeg er 25 Aar, og heller ikke at jeg er
saa meget syg, «fordi jeg ikke seer saa ud,» og jeg arme
Menneske føler dog altfor vel, at jeg er baade det Ene og det Andet.
Imorgen skal Gude reise fra mig igjen, og jeg tør ikke
holde paa ham, da jeg derved forlænger Tiden til hans
Tilbagekomst. [Gude maatte i November opholde sig i Düsseldorf, men
skulde saa efter Bestemmelsen lste December hente Hjalmar i Honnef
og drage med ham til Wiesbaden], Du vil kunne begribe, kjære
Moder min, at jeg ikke let har kunnet komme til at skrive,
medens jeg har Gude her, og dog vilde vi Begge saa gjerne,
at Brevet skulde komme strax afsled, da vi viide, med
hvilken Længsel det bliver ventet. Jeg faaer derfor dennegang
næsten Intet sagt. Jeg orker mindre end nogensinde at skrive
i disse Dage. Naturligviis taler jeg saameget og med saa
stor Interesse, at jeg maa føie mig træt; derfor hoster jeg
temmelig meget — og hvad der er værst — ligger saa længe
søvnløs om Nætterne. Tankerne vælde sig ind paa mig, naar
jeg har slukket Lyset og fuldkommen Stilhed hersker om mig.
Men det vil ikke blive saaledes, naar jeg atter kommer ud af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
