Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
245
Vinteren har hidtil været mild. Ovenpaa den evindelige
Regn i October kom smukke Novemberdage. For et Par Dage
siden have vi rigtignok haft en Taage, der har været exempelløs
stærk. Folk gik vild i Byens Gader; man kunde, naar man
ikke gik lige ved Vinduerne, likke] see Lyset fra dem, og
Lygterne kunde neppe skimtes. Udenfor Byen var det nu reent
galt. Crowes Son gik fra Byen lii Munkedammen og var efter
Sigende 4 Timer om den Vei. Paa Slotspladsen traf Behrens
et Fruentimmer med en Lygte; hun stod stille og stortudede;
thi hun vidste hverken ud eller ind og havde besluttet at blive
staaende, hvor hun var. Nu er Taagen lettet, og vi have atter
et mildt Frostveir.
I Lordags blev Samfundets [Studentersamfundets] nye Sal
indviet og med det samme det restaurerede Samfund selv til stor
Kvide for dem af den gamle Suurdeig. Direktionen havde uden
videre Historier indbuden Welhaven til Æresmedlem og faaet
ham til at holde Indvielsestalen.
Og der stod han paa Kathedret, han Welhaven, hvis blotte
Navn for to Aar siden i Samfundet neppe turde udtales, han
der skrev Norges Dæmring, han hvem Samfundet in corpore
protesterede mod at skulle vælges til Universitetslærer. Der
stod han og talte med sin herlige Røst, og da han havde talt,
lod Bifaldet rungende gjennem Salen.
De Malcontente havde intet Valg — de maatte tie. Og
senere hen paa Aftenen, da 1ste Direktør Lochen foreslog hans
Skaal, blev den tomt med Enthusiasme. Da hørtes vel et kvalt
Hys, men det var Afmagtens afmægtige Pust. Dehaveværet
disse Rabulister. Nu liste de sig om i Krogene og søge i
Mørket at holde en falden Sag oppe — deres Tid er forbi! Den
13de Januar var den Iste store Seier — den 14de November
den anden. Og denne Gang stod Slaget i selve Samfundet.
I deres eget Huus maatte de høre deres egen Forsmædelse —
deres Koryphæer maatte med Munden sige Amen til den nye
Tingenes Orden, mens de i Hjertet havde Edder og Galde.
Ja det var en mærkelig Aften. Hvor vare Samfundets
gamle Æresmedlemmer Daa og Statsrevisor Stabel og Jonas
Anton Hjelm? Hvor Holmboerne, hvor alle disse gamle
Nationale?
Her saae man Monrad at trykke Welhaven i Haanden og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
