Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
246
rose hans «begeistrede Foredrag», her saae man G. A. Krogh
drikke Glas med ham; her saae man Welhaven at an jubles og
Hansteen at bæres paa Guldstol gjennem Salen. Her saae man
denne elskelige Mand paa Kathedret at tale til den store glade
Skare om Samfundet, som engang var saa «rydt og raat» —
ja for at bruge et træffende Udtryk «morgenbladisk» — og
det kunde Hansteen ikke alene sige uantastet, men under en
Jubel, som man sjelden hører Mage til.
Vel søgte en og anden gammel Samfundsmand at bringe
i Erindring den svundne Tid, vel hørte man derpaa, ja
applauderede endog, men naar der sagdes: vogter Eder for det Nye
— holder ved det Gamle — da raabtes Nei og atter Nei, og
man sagde, at der nu var kommen en ny Tid og en
Generation, der intet vilde have med de gamle Kjævlerier at bestille.
De stakkels Gammelsamfundsmænd maatte tye til
Con-cessioner og kunde i det høieste vove at være humoristiske;
thi det mindste Vink, om at den nye Tingenes Orden ei huede
dem, blev overdøvet af protesterende Larm. Ja da en bekjendt
Flab og Rabulist vilde tale (og Stakkelen havde blot det
uskyldige Forsæt at ønske Held for Russen), saa hyledes han
formelig ned af Kathedret, og Sangforeningen sang ham i Taushed.
Festen gik saaledes ei af uden Kamp, men en Kamp, hvori
Striden ligesom blev afgjort og Slaget vundet af og
Valpladsen hævdet for den yngre Generation. Ja her blev talt og
sunget og jublet og drukket — men der var en Freidighed og
Gemytlighed deri, som jog al Raahed paa Doren. Sangen af
Moe blev udført til den omtalte Fjeldmelodi med en Tilsætning
af andet nordisk folkeligt Motiv.
[Sangen tilføies her:
Til Fjelddalens Toner vi lægge vor Sang —
Den gribende dybe, den hjemlige Klang
Skal vie de aabnede Sale;
Og Muren, som skjælver ved Tonernes Daab,
Skal tage for Livet herinde et Haab.
Der vorder til Tanke og Tale.
De klingende Stemmer sig samle til een,
Der inderligt binder til Muurhallens Sten
Et Varsel om lysere Dage:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
