Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
247
Herind skal ei trænge den søndrende Kiv,
Herinde et mildere klarere
Liv-Skal Baandet om Klyngerne drage.
O, her vil vi færdes med juhlende Lyst
Og lege med Tankernes Landse en Dyst,
Og gjerne til Gammen os bænke.
Hvert Frø i de flagrende, spøgende Ord
Har vaarfriske Kræfter og frodigt det groer,
Naar hjemme ved Bogen vi tænke.]
De ultra-Norske havde truet svært med, at denne Fest
skulde blive den nærværende Styrelse suur nok, men de
vovede ikke — da de erfoer, at man havde valgt Welhaven til
at holde Indvielsestalen, forstummede de af Forbauselse og
Skræk. Ja der fortælles, at nogle ægle Karle meldte sig ud ved
den Efterretning.
Men det bedste af Alt var dog, at 200 Studenter i exalteret
Jubel sagde Amen til Hansteens Forkjætring af
Morgenbla-diskheden. Nu vil de Stakler formodentlig troste sig med, at
Studenterne mestendeels var drukne, de Stakler! Den Trost er
daarlig nok — Punschen havde ikke formorket Forstanden her.
Naar nu Gude atter er hos dig, min Hjalmar, erindre dig
da, at du ikke taler for meget. Ak jeg kan nok begribe, at
du i flere gladere Momenter kan glemme, at du er saa svag.
Lad ham læse for dig; spil Domino, Schak, find paa et og
andet, som horer til de tause Adspredelser.
Og fremfor alt — lad ham spille for dig. O det skulde
være mig! Saa mismodig jeg end oftest er med min Musik,
saa kunde jeg yde dig et Slemningsspil; ak jeg er saa
fortrolig med de vemodige Toner, de blidt bevægende, de
mildt-oplivende. Havde jeg ei dem, ja da vilde jeg mangengang være
reent henfalden til Mismod. Til et saadant Spil har jeg en
Evne, men til at ordne det til noget Heelt — ak, ak!–
Iaften have vi spillet Beethoven sammen, Rosencrone og jeg.
Man bliver varm indtil Sjælen under saadan Bedrift. Hvilken
Flugt hos denne vidunderlige Mand i Følelsens uudtalelige
Tonesprog! Hvilken Ild og Kraft, hvilken Sødhed og Ynde paa
samme Tid — hvilken gedigen Tankerigdom, hvilke
shakespearske Taarnbygninger af Akkorder og Melodiudviklinger!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
