Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
268
Der var ingen Sang arrangeret paa Grund af Ferierne, og
da Sangerchoret var temmelig tyndt, gik Sangen af som et
Appendix til Skaalerne, ei mere. — Monrad famlede i Vei 1/2 Time
noget velment Snak om Skandinavismen, bedre i Indhold end
i Form.»
Og om Velgjorenhetsballet sier han:
«Dette Bal vil forsaavidt svare til sin Hensigt, som det
samlede over 1000 Mennesker og efter Har. Holsts Sigende vil give
et Overskud af mellem 6—700 Daler.
Alle Samfundsklasser var samlede her. Jeg saa endog
uniformerede Underofficerer. Bogbinder H ... traadte Polonaisen
med sin langnæsede Livshalvdeel med en virkelig imponerende
Værdighed, og Bundtmager P ... svang sin lille Butikjomfru
med en Løves hele Routinerthed i Polkaen. Min Skrædder
Eriksen fraterniserede med Statsraad Petersen o. s. v. Blandt
Borgerstanden (in specie) saaes flere vakre unge Piger, som gik
vore Baldamer en hoi Gang. Alt gik ordentlig og punktligt til,
men Ballet havde dog ei det straalende Præg og den
prægtige Variation som Ballet den 17de [Studentersamfundeis].
Dennegang var der bedre sørget for Varmen, hvad ogsaa tiltrængtes,
da Kulden i denne Tid er sibirisk.–»
Brevets Slutning mangler.
At Hjalmar nu stadig blir svakere og svakere, bærer hans Breve
tydelig Vidnesbyrd om. Hans Skrivelse til Halfdan av 25 til 28 Januar er
et eneste, tungt Hjemlængselens Suk:
«Min dyrebare Halfdan! I mange Dage har jeg nu grublet
over, hvorledes jeg skulde skrive dennegang, hvorledes jeg
skulde skildre min Tilstand.
Ak, det er saa svært; jeg vil ikke og kan ikke forespeile
Eder en Bedring eller noget Glædeligt, der ikke virkelig finder
Sted, og paa den anden Side er jeg saa angst for at I skulle
see min Tilstand værre, end den virkelig er, at I skulle ængste
Eder over de Udtryk, hvori jeg omtaler den. Og hvorledes
und-gaae det! Naar jeg nu ikke kan sige andet, end at det gaaer
daarligt, hvorledes da tillige lægge Haab og Fortrøstning i en
saadan Beretning! Og vi maa jo være stærke i Haabet, —
Haabet skal jo holde os oppe, Haabet skal give mig Styrke i
min Svaghed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
