Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
269
For Øieblikket er Hosten mildere, og jeg har det
forsaavidt lidt bedre. Rittershausen haaber af den fortsatte Brug af
det samme Lægemiddel en god Virkning, — — men jeg tor
ikke dolge det, Halfdan, det gaaer mig ikke godt!
Vinteren er lang — hvis vi idag skrev den 25de Marts
istedetfor 25de Januar, hvor lykkelig skulde jeg da være! Thi,
naar Vaaren kommer, saasnart som blot Veiret nogenlunde vil
tillade det, da reiser jeg hjem, jeg reiser hjem, hvorledes jeg
end har det. Men Februar, Marts, April — det er et
Fjerdingaar! Og saa forst begynder Sandsynligheden af en Reise at
gaae op for mig.
Naar jeg ikke behover at sige, at det gaaer mig væsentlig
værre, maa I være fornoiede; thi at min Tilstand vil holde sig
omtrent paa det samme Punkt, er vel Alt, hvad man tor fordre
af Vinteren. Det Sandsynlige er, at jeg vil have lidet Glædeligt
at fortælle — om nu saa er, ak bærer det da med Fatning og
tænk paa, hvorledes jeg ofte maa kjæmpe efter Fatning, — ja
kjæmpe!
Længselen efter Eder og Norge, Hjemveen er det Værste,
jeg har at bære. Ak, naar jeg ved at paatage mig meget større
legemlige Lidelser kunde forkorte den grusomt lange Tid, der
skiller os, hvor gjerne vilde jeg da gjøre det! Jeg skulde
taal-modig finde mig i Smerter og Pinsler af alle Slags, hvis jeg
derved kunde vinde blot een af de Maaneder, der forbyde min
Hjemreise. Et Fjerdingaar, et Fjerdingaar og saa og saamange
Uger — det er en lang Tid, Halfdan!
Man kunde jo rigtignok mene, at jeg burde overvinde denne
Længsel og finde en Slags Tilfredshed i mine Vilkaar, saaledes
som de ere, idet jeg dog ikke mere er alene, men har bestandigt
og kjært Selskab i Gude, har en Deel af Norge hos mig, seer
norsk Natur i dens Afglands og endog kan høre norske
Melodier. Tro heller ikke, at jeg er utaknemmelig for det Meget,
jeg deri har; ja uden det vilde jeg maaskee ikke kunde have
holdt mig oppe disse Maaneder.
Men Gude forstaaer mindst af Alt at stelle for eller at pleie
et sygt Menneske. Her er det endogsaa i mange Henseender
mig, der maa stelle for ham. forsaavidt idetmindste at jeg
t. Ex. ganske fører hans Casse saavelsom den fælleds, at jeg
maa accordere med Værten, klage naar noget er slet, holde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
