Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
271
har altid egentlig meent det saaledes, er blot ikke blevet
forstaaet.
Om Gude i Almindelighed, saa er han inderlig snil og
villig og vilde gjerne gjöre mere end der staaer i hans Magt med
Hensyn til mig. Kunde jeg blot lettere komme til at indvirke
en Smule paa de Sider hos ham, i hvilke han trænger til at
blive anderledes — men han er lidt vanskelig at komme nær.
Og jeg interesserer mig for meget for ham til roligt at kunne
tage Alt ved ham, som det er.»
I denne Skrivelse til Halfdan er indlagt nogen Linjer til Fru Kjerulf,
hvori det heter:
«Min elskede Moder vil have Trost og kunne læse om
Bedring i mine Breve. De bestandige ikke-gode Beretninger tynge
haardt paa dit Sind, og Følelsen af, at du intet kan gjøre for
mig, forøger endnu din Smerte, du arme Moder! Gud vil det
saa, vi ere nu engang saagodtsom uovervindelig adskilte, jeg
skal lide her, og du skal lide hjemme derved. Saa er der da
intet, slet intet Andet at gjøre end at boie sig under Skjæbnens
Villie og bære den tunge Byrde taalmodigt.
Vær vis paa, Moder min, at din Son vil anvende Alt, hvad
der staar i hans Magt for at erhverve den svære Kunst, med
Resignation og Hengivenhed i Guds Villie at finde sig i sin
Tilstand, hvorledes den end vil gestalte sig. Dig kan jeg blot
bede om det Samme; jeg veed jo, hvor svært det er, men det
skal være vor Fortjeneste at udholde det Svære.
Dernæst maa du tænke paa, hvor Vinteren endnu er lang,
og hvor usandsynligt det er, at jeg i denne lange Tid ikke af
og til skulde maatte berette om Forværrelse, ligesom jeg med
Guds Hjælp vel ogsaa iblandt vil kunne bringe trøsteligere
Efterretninger.
Derfor maa I ikke rette Sindet med saamegen Angst paa
det enkelte Brev; thi det enkelte Brev er dog blot en
ufuldstændig Yttring af en varierende. Tilstand, som I aldrig tør
tænke Eder som god, men vel derfor som efter
Omstændighederne lovende eller beroligende.
Fjernt, fjernt ligger det skjønne Haab, der viser mig
Vaa-ren og Eder og Norge, — derhen tør vi ikke daglig rette vort
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
