Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
272
Øiemærke, vi maa være fornøiede med, at det er et Haab, vi
dog tør fastholde.
Vær stærk Moder min; — Livet viser os sin strenge Side,
det vedbliver at vise os denne Side, uagtet vi dog saa godt
have lært den at kjende, og vi have maattet opbyde al vor
Fatning for at møde den; nu maa vi ikke gaa trætte deri, maa
kjæmpe med stærke Sjæle og lade Haabet, Haabet som man
aldrig tør miste, lyse for os. —
Hvis jeg nu engang ikke skulde kumie skrive, fordi denne
Anstrængelse ikke vilde gjøre mig godt, fordi Lægen havde
forbudt det, eller hvad nu Grunden kunde være, — vær da
ogsaa forberedt paa et saadant Tilfælde, Moder min, og lad
det ikke vække nv Ængstelse hos dig.»
Til Halfdan skriver han videre om dennes Musik:
«Nu har jeg da lært dine Qvartetter at kjende, Halfdan,
og de mange tildeels saa prægtige Fjeldmelodier, som du har
udsat. Barcarolen er mig hidtil kjærere end Solvirkningen,
men jeg synes saa godt at kunne forstaae, at det egentlig
meest ligger deri, at Gude kan give mig hiin klarere —
fuldstændigere maaske — paa Pianoet end denne. Thi
Solvirkningen kan jeg, saa smuk og saa høist original som jeg finder
den, ikke saaledes ret faae nogen heel Idee om, naar Gude
spiller den, om Barcarolen som sagt bedre.
Ak, kunde jeg høre dig spille dem, kunde jeg høre dig
spille de Ting, jeg nu hører Gude spille! Men stor
For-nøielse gjør det mig alligevel.»
Sit Brev avslutter han med en vemodig Spøk, som formentlig
refererer sig til en Hilsen, han i Brev fra Hjemmet har faat fra en eller anden
ung Pike blandt hans mange Beundrerinder:
«Jeg maa slutte. Oh — dog Et endnu, er der en ung Pige
til, som drømmer om mig, som vil mig saa vel! Det er jo
skjønt, jeg hører det gjerne — uagtet det næsten gjør et
alvorligt Indtryk paa mig. Thi jeg kan aldrig drømme om en ung
Pige, hverken om denne eller om Andre; jeg har i Gud veed
hvor lang Tid aldrig drømt saa ret ind i det lyse Liv. Naar
jeg drømmer, saa er det om Hosten, der antager allehaande
forunderlige Skikkelser for mit forstyrrede Sind — den bliver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
