Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
280
Halfdan har nu moltat Hjalmars knugende Breu av 25—28 Januar
og i den Anledning skriver han den 15 Februar:
«Min Hjalmar! Bliv ikke modlos; du har i Modgang og
Lidelse lært at blive stærk til at bære det, du, hvis du stod
udenfor dig selv og kunde betragte dig, maaskee vilde
an-seet det umuligt at kunne bære; derfor tab ikke Modet, du
min elskede Broder; jeg forstaaer, hvad det maa koste dig at
kunne holde det oppe, men du vil beholde det, ikke sandt? Og
da skulle vi ogsaa, saa dybt end Efterretningerne fra dig
ned-boie os, ikke unddrage os Haabets Trost.
Ak, min Hjalmar, Ingen af os seer din Tilstand
anderledes, end den virkelig er. Vi vide Alle her, at vi maa takke
Gud for, hvergang du kan sige, det ikke gaaer dig værre. Betro
dig til os, skjul Intet, klag al din Nod, lad al din Vee og al
din Længsel, udstromme, du vil da have det bedre derved,
end om du soger at tilbagetrænge dem. Vi lide med dig, men
ogsaa vi lide med Fatning, med Haab og Resignation.
Ak, hvorfor skulle vi være adskilte! det er det Haardeste.
Vare vi blot samlede, hvilken Lindring for dig, hvilken Trost
for os Alle! Mangen Gang sidde vi hver for os forstummede
af Sorg, og naar vi da ret tænke os ind i, hvorledes du maa
kæmpe for at holde dig oppe, ak, da er det ogsaa for os ret
bittert, kan du troe, medens den Ene søger at tilbageholde sin
Smerte for den Anden. Men saa have vi dog Hjemmets
Velsignelse og den Adspredelse, som vore Sysler og vor Omgang
kan yde os.
Ja Hjemmet! Dette Ord har en bævende Klang for den,
som maa undvære det. Kunde vi blot tage denne Smerte fra
dig — havde vi dig dog her imellem os! Du har Ret —
Vinteren er lang, usigelig lang. Og endnu er den kun halvt forbi.
Men Gjensynets Haab skal holde os oppe, du Elskede!
Jeg vil ikke sige, hvor smerteligt dit sidste Brev har rørt
mig. Undværelsen af den Pleie, du skulde have og hos Moder
kunde have, gjor at du dobbelt foler Trykket. Men min
Hjalmar, troer du ikke ogsaa, at ene og alene den moderlige eller
kvindelige Pleie kunde skaffe dig den Lindring, du nu maa
savne? Sæt om En af os Brodrene var hos dig, troer du da
ikke, at der ogsaa ved os kunde være meget som du i din
lidende Tilstand ikke godt vilde kunne finde dig i? Gudes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
