Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
281
Bleve vidner altid om den varmeste Hengivenhed for dig,
medens det vistnok synes, som han lider ved at han ei kan
være dig det, som du af en saadan Ven kunde vente dig.
Du, min Hjalmar, er gjennem Lidelse og Sorg modnet og
luttret; han er endnu en Unggut, der har mangen Modgang at
&aae igjennem, far han lærer at indsee, hvad der allerede
forlængst staaer klart for dig.
Ja, min lidende Broder, den Lykke har du dog i al din
Nød, at du kan gaae luttret og forberedt ud af den. Og den
Lykke er stor. Medens dine skjønneste Illusioner Stykke for
Stykke ere svundne, medens din Aands Styrke boies under
Vægten af den grusomme Sygdoms Anfægtelser, har Forsynet
undet dig Tid til at klare dit inderste Væsen og modne dit
hele Menneske for enhver Tilskikkelse. O min Hjalmar, min
Hjalmar, Ordet er svagt, men Hjertet er fuldt; O kunde jeg
slutte dig i min Favn og udhulke for dig, hvor usigelig meget
jeg holder af dig. Altid gjorde jeg det; men ak! hvorfor skulle
vi Mennesker forst da ret lære at skatte hverandre, naar vi ere
angste for at tabe hverandre? det er en Forbandelse over os,
at der skal saa megen Sorg til at lære os, at vi altid skulle elske
hverandre og ikke blot tænke paa os selv alene.
O min Hjalmar, hun, vor Moder, hun er stor, hun er
beundringsværdig i Sorgens og Angstens Tider. Du skulde see hende,
hvor stærk hun er, hvor from, resigneret og haabefuld. Ak, det
er en stor Trøst, at vi nu have det saa godt her hjemme; nu
mærke vi Alle, at der er Noget, som bestandig holder os
sammen, og for hvilket alle underordnede Utilfredsheder maa give
tabt. Ja, min Hjalmar, om det saa kun var for hendes Skyld,
vi ville, vi skulle gjensee hverandre til Vaaren!
Naar vi nu imorgen atter lader et Brev afgaae, saa seer
du dog, vi skriver flittigt, ikke sandt, min Hjalmar? Ogsaa for
os er jo denne Brevvexling en vemodig — glad Vederkvægelse
og en Skat, som ene din Nærværelse hos os kunde opveie.
At Gude nu kan spille, maa altid være til en stor Trøst for
dig og ham, men dog meest for ham. Thi det Slags Spil, som
vilde kunne husvale dit syge Sind, det kan han desværre ikke
præstere. Baade Mendelssohn og Beethoven ere ham for svære.
Men han spiller dog sundt og kraftigt og med musikalsk
Bevidsthed, og Et og Andet vil du da altid med Glæde kunne lytte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
