Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
283
Gud er naadig, han vil føre mig gjennem denne Prøvelse
og Strid og i Eders Arme, og naar vi atter samles, naar jeg
atter kan være hos Moder min, hos mine Brødre, i Norge —
ak, da vil jeg være lykkelig, syg eller frisk!
12te Februar — snart halvanden Maaned ere altsaa tilende
af de 4 umulige, saa kommer den mulige Maaned. Og skal jeg
end kjøbe hver Dag, hver Nat saa dyrt som i denne Tid, hvor
gjerne skeer det ikke, naar jeg blot tør haabe, at jeg seer mit
eneste Ønske opfyldt! Sygdom er haard, og for et ungt Blod
som jeg, hvem Livet endnu synes at kunne byde mangen Gave.
er det ikke saa let at bære aarelange Lidelser saa resigneret,
saa i fuldkommen Sjælero, som man egentlig burde. Men det
bliver mig dog bestandig lettere, mener jeg. Jo alvorligere, jo
strengere Prøven, des villigere Underkastelsen, hvor Tiden har
forberedt Sindet.
Men forhindre kan jeg ikke, at jeg en enkelt Gang bliver
overvældet af Længsel efter dig og Hjemvee, oh, da har jeg
grædt saa! Men det er sjelden, meget sjelden. Hos dig, hjemme,
ak, hvor vilde jeg ikke have det godt der; hvilken Pleie, hvilken
Hygge–-alt hvad der her er saa eget, saa anderledes —
det vilde jeg gjenfinde i den kjære, kjendte Form der hjemme
Men hvor uendelig meget bedre har jeg allerede faaet det
her i det ny Logis, og hvor er jeg taknemmelig derfor! Stor, fri
Udsigt, Luft, Bjerge, Rhinen, Chauseen og de Spadserende–-
og i Huset Morgen- og Aftensmad, altid saa godt, snil Pige,
snil, bestandig villig Værtinde–oh, det er en stor
Forandring fra i Hotellet!
Rittershausen kommer nu meget hyppigt, fra den 1ste af
har han været her 6 Gange allerede; Rhinen er nu fri for Iis, og
Flydebroen er igjen i Fart. Dette har ogsaa gjort det muligt
for Windgassens at hore mere til os, min kjære gaxnle Frue
sender mig en Mængde Sager, som jeg kan spise. Fru
Rittershausen er saa elskværdig en Kone, lader altid spörge, om jeg
intet ønsker, og har sendt deiligt klart Syltetøi og Krumkager;
behøver jeg noget, skal jeg vist benytte mig af hende.
Endelig synes Bekjendtskabet med Kraft’s, vore ganske nære
Naboer, at blive mig til stor Vederqvægelse og Nytte. Sønnen,
den unge Professor, skaffer mig gode Bøger (desværre har jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
