Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
282
til. Mine Qvartetter og Qvartetter for Sang overhovedet kunne
ei tage sig ret ud paa Pianoet, man maatte da kunne give
dem med en hoi Grad af cantabelt Foredrag; hver Stemme vel
prononceret, men sligt er en vanskelig Sag for den Uindviede.
Solvirkningen bør tage sig bedre ud paa Pianoet end
Barkarolen, men dertil horer, at man forstaar at udsynge den paa
Pianoet, og det er ingen let Sag.
Iaften har Moder og jeg været hos Welhavens. Betzy
Anker var der. Hun er ubeskriveligt indtagende. Ja naar du
kunde see hende, Hjalmar, da maatte du sige det samme. Hun
er af de sjeldne Væsener, i hvis Betragtning man kan ganske
nedsænke sig i en stille Beruselse. Jeg veed at have seet
skjønnere Piger, men ingen saa yndig, saa naturlig gracieus, saa
litliereen og fiin, saa fortryllende elskelig.
Hun er den samme som fra ifjor, men dog endnu sødere.
Hun er ligesom mere udfoldet i sin Ynde. Hendes Former have
faaet mere Fasthed, hendes Sprog er bedre, hendes Anstand mere
fuldendt; men der er ellers ingen Forandring foregaaet med
hendes inderste Væsen, saaledes som man i den ydre
Fremtræden kan iagttage det. Den samme barnlige Sodhed, den samme
ubeskrivelige Gratie, den samme henrivende Jomfruelighed.»
Resten av Brevet mangler.
Hjalmar Kjerulfs Sygdom har nu antut en kritisk Vending. Han skriver
den 12 til 14 Februar det sidste opbevarte Brev til Hjemmet:
«Saa du har været syg, dyrebare Moder, har ordentlig
maattet holde Sengen! Stakkels Moder! Ak nu var der vist ingen
bedre Mixtur for dig, end naar jeg kunde give dig gode
Efterretninger dennegang, naar du kunde vide «nu har Hjalmar det
lidt bedre, nu har han mere Ro for den slemme Hosten!»
Men tør jeg vel sige det, naar det ikke er saa? Oh nei, du
vilde mærke det, du ømme Moder, du vilde mine Forsikringer
tiltrods ahne min Tilstand, ja du vilde jo blot behøve at læse
den i mit Brevs Korthed. Thi kuns lidet vil jeg dennegang
kunne skrive. Ja, jeg maa udsige det, jeg lider meget, og der
er liden Lindring for mig i hvert nyt Døgn, jeg gjennemlever.
Denne Maaned har hidtil været haard. Men jeg vil ikke
klage; gives der ikke endnu ganske andre, uendelig større,
grusomme Lidelser, som arme Syge maa bære!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
