- Project Runeberg -  Halfdan Kjerulf / Av hans efterlatte papirer 1847-1868 /
49

[MARC] [MARC] Author: Halfdan Kjerulf With: Wladimir Moe
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

49

— er De da ogsaa mere glad? — Men jeg spørger — De vil
jo ikke svare, er ligegyldig enten jeg veed det eller ei — —

Nei, nei, nu er jeg kommet ind i Noget, som det er bare
ængsteligt at skrive om, De kunde gjerne blive vred paa mig.
Vil De da, at jeg skal tale om mig selv —? Men det er jeg
ogsaa lidt ængstelig for, da Alle ere enige om, at lykkelige
Mennesker er det kjedeligste og eensformigste, man kan tænke
sig. Ja, men imorgen siger jeg Farvel til Chr.a, altsaa er jo
imorgen en lille Smule interessant, thi da er jeg slet ikke
rigtig glad — men det varer ikke længe; naar jeg kommer
til Horten og bliver modtaget af min elskede Søster
[Grevinden paa Jarlsberg], saa glemmer jeg vel den triste Adskillelse.
Oh, jeg vil blot have Tanke for dem, jeg saa snart skal
forlade — snart reiser jeg hjem til det yndige Hammer — det
bliver vel Dage veemodigt-deilige disse sidste, jeg tilbringer der

— nei, nei, hvorledes skal det blive at reise bort — at løsrive
sig ganske fra dem, jeg har elsket, førend jeg kunde tænke. —

Al den Kjærlighed, jeg har følt for dem og her i mit Hjerte,
bliver som fordoblet, naar jeg tænker derpaa, Alt taler for
dem som med tusinde Stemmer og alligevel, selv naar jeg
tænker paa Mama, selv da jeg var hos hende og lagde mit
Hoved i hendes Skjød og græd saa bitre Taarer, selv da
maatte jog altid gjentage for mig selv, at jeg jo vilde være
det ulykkeligste Væsen, dersom det skulde være anderledes —
hvorledes er det muligt, at et Menneskehjerte kan indeholde
saamegen Sorg og saamegen Lykke til en Tid?

Men det er galt, at jeg skriver længere. Vil De snart
skrive til Gude, og vil De sende mig en Hilsen — en venlig

— jeg er ikke af dem, der foragte Hilsener — vil De lade
være at lee af disse Ord — her sidder saamange omkring
mig — jeg er saa bange for at komme ind paa Noget, der
bevæger mig for stærkt — jeg giver altfor let efter — oh jeg
er saa glad og lykkelig og alligevel kunde jeg have Lyst til
at græde. Deres meget hengivne

Betzy.»

Gudes Brev med de overraskende og glædelige Efterretninger har
formentlig bragt Kjerulf til uopholdelig Besvarelse, ti i Dagboken for
19 Juni staar der:

«Skrevet til Gude.»

4 - Halfdan Kjerulf. II.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 07:25:30 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hkjerulf/2/0057.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free