Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64
det samme — vel i en hvid, skinnende og luttret Udgave —
forstod Rachel at bære med en fuldendt plastisk Skjønhed.
Det var, siger «Deutsche Reform», som om en Agripina eller
Julia havde forladt sin Sokkel i Musæet og stod lyslevende
for os. Ja denne hendes Fremtræden vil jeg erindre! Dette
magre Væsen, flint og slankt — hvor havde hun forstaaet at
give sig en Statues plastiske Ynde! Det ædle Hoved, antikt
uden at have Antikens Træk — det ravnsorte, ægte romerske
Haar; hendes herlige sorte, flammende Øine, disse dybe, ægte
tragiske Blikke! Den lille Mund, som saa snart skulde blive
saa rædselindjagende! Den hele spæde Gestalt, som saa snart
skulde vise en saa uhyre Kraft. Da hun udsendte sit første
Ord, hvo skulde formodet i det spæde Hylle denne sonore
Klangdybde, denne vidunderligt fulde, talende Contralto? Fra
en dyb Dysterhed steg den til den stærkeste Affekts Lyd og
Svingninger. — —
Musik var det, men «Musik fra Eumenidechoret i
Æschylos» ! — For en saadan tragisk Kunstnerhøide maa Manglerne
træde i Skyggen.»
Den 31 August er der indløpet Efterretning om, at Louis Philippe
den 35de var avgaat ved Døden i Claremont. I den Anledning
skriver Kjerulf:
«Havde dette Dødsfald fundet Sted paa Frankrigs Throne,
hvilken umaadelig vigtig Begivenhed vilde det ikke have
været! Og dog er det trods det Skeete en Begivenhed. Han,
som gav Frankrig 18 af dets lykkeligste Aar, skulde døe i
Exilet! — Samtidig hermed drev Greven af Chambord sit
ridderlig-don quichottske Spil i Wiesbaden, og Republikens
Præsident overbeviste sig paa sin Reise om
Hensigtsmæssigheden af at opgive sine taabelige Keiserdrømme.»
September Maaned gaar nu ind, og i den lægger atter Scenen
Beslag paa hans Interesse, idet Rachel paany gjester Leipzig og
optræder i to av sine Glansroller i Schillers Maria Stuart og Racines
Phædra. Sine Indtryk derfra skildrer han den 7de saaledes:
«Den 4de og igaar den 6te saa jeg atter Rachel. I
Onsdags spillede hun Maria Stuart og igaar Phædra.
Hvad der hos Rachel er Stort og Fortræffeligt kom ogsaa
her frem, navnlig i Racines Phædra, hvor hendes lidenskabe-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
