Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
65
lige Pathos ret rystende kunde gjøre sig gjældende. Men hvad
der hos Rachel ikke er saa Tiltalende, de umotiverede
Dekla-mationseffekter, det ofte for dystre og Overhovedet den hende
manglende Inderlighed og Hjertelighed — Gemytlighed rettere
sagt — det gjorde sig ogsaa gjældende; ikke saa meget i
Phædra, som ganske er en Charakteer for Rachel, men i
Maria Stuart, som dog neppe er egnet til at fremstilles
af hende, selv i den franske, næsten til Ukjendelighed blevne
Imitation af Schiller-Lebruns Maria Stuart, der kaldes i Frankrig
et klassisk Værk, men Tydskerne ærgre sig medrette over
denne i Alexandrinere indklædte Lemlæstning af deres
Ynd-lingsdigter.
Saaledes som Rachel opfatter Maria, er der vistnok ikke
Stort af Schiller tilbage. Om hun er mere historisk sand,
vil jeg lade staa hen. Hendes Sorg har en storartet pathetisk
Resignation, der blot nu og da, f. Ex. i Scenen med
Elisabeth, udarter til en ægte Rachelsk Lidenskabelighed, men den
savner den bløde Kvindelighed og Fromhed, som man er saa
tilbøielig til at tillægge Maria i hendes Ulykke. Rachels
Maria er for dyster-pathetisk. Stor, en ægte Dronning — det
forstaar hun at være, men kvindelig ømhjertet neppe.
Pragtfulde Momenter havde hun, men i det Hele forekommer mig
hendes Maria at ligge udenfor hendes Gebet. Schillers Maria
er overhovedet for tydsk til at kunne tænkes fransk og
udføres paa Rachels Maneer. —
Phædra er ganske for hende. Det er en ægte tragisk
antik Skabning. Hvor langt mindre af den franske klassiske
Stivhed, hvor langt ægtere græsk! Racines Vers klinge ei
blot, de bevæge ogsaa. Phædra er ikke blot en storartet,
men ogsaa en interessant Tragedie. Phædras lidenskabelige
Smertesudbrud kommer strax i den første Akt tilsyne. Hun
skrækkes for sin brødefulde Kjærlighed, men en uundgaaelig
Skjæbne river hende mere og mere ind i den ulyksalige
Lidenskab. Stum i Overmaalet af Jammer giver hun sig selv
Døden.
Phædra er netop en Opgave for Rachel. Strax hun viser
sig, seer man Lidenskaben og Samvittighedskvalerne.
Pragtfulde ere Overgangene fra Raseri til Anger. Og et
Mesterstykke af dramatisk Tragik er Slutningsscenen, hvor Medeas
5 - Halfdan Kjerulf. II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
