- Project Runeberg -  Halfdan Kjerulf / Av hans efterlatte papirer 1847-1868 /
90

[MARC] [MARC] Author: Halfdan Kjerulf With: Wladimir Moe
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

90

Denne Compositionsart er visselig mere tidssvarende end de
brede kirkelige Oratorier som Paulus og Elias. Men selv
her spores nu og da en Vaklen mellem Oratorie-Cantate- og
den dramatiske Stil.

Hvorvidt Texten er omformet, veed jeg ikke, da jeg ikke
har læst Lalla Rook. Ualmindelig poetisk skjøn er den og i
mange Dele fortrinlig skikket til musikalsk Behandling —
ikke i alle. Thi ogsaa her falder det Arioso i det Brede og
Kedsommelige, fornemmelig i sidste Deel. Men totalt taget
er det et Værk af store Skjønheder og høist tiltalende Musik,
hvor den tydske, ny-romantiske, for en stor Deel af
Schumann skabte Stil forener Melodireiz og rhytmiske og
harmoniske Eiendommeligheder med stor contrapunktisk
Dygtighed.

Allerede i Introduktionen fremtræder dette. Motivet
eidet aller sødeste, populæreste, men Behandlingen fuldkommen
polyphon, det er et Væv af Stemmer, som alle mere og
mindre synge det anvendte Motiv. Grelle Harmonier og slemme
Dissonantser, overhovedet. Schumannske Bizarrerier
forekomme naturligvis, men hvor langt staar dog ikke denne
Peri over hans Operaforsøg! I Peri saa frisk og poetisk, i
Operaen saa tung og forvreden!

Melodierne i Peri ere hovedsagelig populære, selv
Fuge-temerne. Men ikke altid nye. Mere end eet minder om
Mendelsohnsk Indflydelse og Hourischoret endog om Auber.
Men saa kommer atter saa ganske Schumannske Tanker og
det de aller prægtigste. Et saadant Værk kan man ei
tilfulde nyde ved blot eengang at høre det.

Hjemme har jeg tidligere ganske løseligt gjennemspillet
Klaveerudtoget og her i Leipzig forinden Opførelsen nøiere
betragtet et Arrangement for Piano alene. Men hvad jeg maa
bekjende er, at jeg havde ventet mig en bedre Udførelse. Et
og Andet, hvoraf jeg havde ventet mig saa megen Nydelse,
klang ganske mat — og det kan dog ei være Schumanns
Skyld. Orchester og Chor vare som sædvanlig rosværdige,
men Choret klang mig oftere ikke fuldt nok. Solierne
derimod skortede det svært paa. Overhovedet fattes
Gewand-hausconcerterne paa ret kunstnerisk betydelige Solosangere
og Sangerinder.» —

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 07:25:30 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hkjerulf/2/0098.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free