Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
143
Musik lii en af dine sidste Strimler. Det gik ikke, men gaar
kanskee en anden Gang. Lev vel.
Din H.»
Til Theodor Kjerulf, som fremdeles er i Tyskland paa sin
Studie-færd, sender Halfdan Kjerulf den i Januar 1853 følgende Xytaarsbrev:
«Viel Glück zum neuen Jahre! Das wünscht dir von
Herzen dein dich liebender Bruder und Herzensfreund u. s. w.
il. s. \v. Men jeg er virkelig ulykkelig med mine
Brevskrivelser til dig. Her i Huset hersker en utaalelig Despotisme.
Man befales — tages aldrig paa Raad med. Og jeg den
ældste faar Natluen paa Hovedet, og naar jeg protesterer, saa
er jeg ligesaa stor en Susing, som naar jeg ikke protesterer.
Rimeligvis har man dog nogen Grund til denne
Behandlingsmaade. Rimeligvis mener man, at jeg, om jeg end faar
noksaa langt Varsel, dog er og bliver den samme Nøler og
Opsætter — og derfor saa kommer nu i den allersidste Time
Skræmmeskudet: Vi skrive idag! [For at spare Porto skrev hele
Familien samtidig.]
Men latterligt er det ogsaa, at jeg sidst skjød Skylden
paa det dig ubekjendte, høist pikante Væsen Fru Diriks og
nu idag ogsaa gjerne vil skyde Skylden paa hende. Thi man
vilde igaar have varslet mig, men jeg forblev fast nede hos
bemeldte Frue; blev til Middag, blev efter Middagen, blev hele
Aftenen, kom først hjem paa en Tid, da man ikke uden
Ængstelse lukker Grinden op, naar man har glemt at tage
sin Nøgle med.
Nu er det jo rigtignok endnu Ferier. Og jeg er hjemme
hele Formiddagen. Men saa sidder jeg netop der og har
Papir for mig og Pen og Blæk, og saa banker det paa Døren
— og jeg bli’er ærgerlig og lukker op, og hvem træder vel
ind — et Menneske som ei har sat sin Fod her siden
Februar-revolulionen, ialfald ikke siden Statscoupet — ined et Ord —
Asbjørnsen. Og han er tvk og bred og gjør sig det mageligt
og er baade i Spanien og Italien og paa Malta — og det gjør
man dog ikke i en Haandevending det. Og endelig omsider
saa er han væk.
Men til Gude skal skrives; thi det trænges meest. Og
saa er det saa mørkt, saa mørkt, saa mørkt, og jeg kan neppe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
