Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
144
see Papiret end sige Bogstaverne — og Klokken bli’er mange
— og til Byen skulde jeg, men det maa jeg la’e være. Og
til Middag skal vi til Assessoren (Magnus) og Brevet,
Brevene maa være færdige inden den Tid, og Brevene maa
ikke være altfor korte især det til Høistærede — og derfor —
thi nu begynder Historien at gaa tilende — og derfor vrøvler
jeg nu mit Gedankentelegraphen i en eneste ustandselig Svada,
indtil jeg er kommen den første Side ned og linder Anledning
til et Punktum, som desværre ikke tør være Punctum finale.
Men — hvad skal jeg egentlig skrive til dig om? Inte
sint naa, Kjære — det er dog med Grund jeg spørger. Altid
skal der gaaes udenom — saa maa dét ikke berøres — saa
dét ikke. Eller har du kanske forandret dig — saadan rigtig
tilbunds forandret dig — maa man tale med Inderlighed,
tale ud, ikke blot tænke?
Vi Brødre (andre vel ogsaa — thi vi ere vel ikke saa
reent aparte, som Mama undertiden vil mene) — vi Brødre
have det nu meget med at tænke indenom og tale udenom.
Naar man staar Ansigt til Ansigt, er delte ikke saa urimeligt.
Der skal adskillig Modighed til at tale da, og i ligesaa høi
Grad om man vil udtale et behageligt Hengivenhedsord eller
en beføiet Irettesættelse. Men saadan paa langt Hold — paa
Distans af Hundreder af Mile — da synes mig, det gaar
lettere.
Men saa hænder det, at et Svar kommer — det og det
frabedes — det og det bortvrøvles — det og det
gjennem-pidskes med Satirens Svøbe. Ja slige ere vi Mennesker. Naar
da et vrøvleagtigt, indholdsløst Brev kommer med det længe
ventede Postbud, og Hjertet banker af Længsel efter et Ord
fra Hjemmet, eller et Ord fra den der er langt ude i det
fremmede Land — ja da bli’er man undertiden lidt bøs —
og man bli’er høirøstet vis-å-vis sig selv, og man bander og
skriger — gid Fanden skrive!
Saadan er det gaaet mig, og som det lader —• saadan
eidet vel ogsaa gaaet mon frére. Hvad har man saa for at
skrive! Er man udførlig om inderligere Sager, ja saa er det
galt — er man kort i fire Linier — ja saa er det en lumpen
Affærdigelse — der gives kun eet neutralt Territorium:
Ny-hedspost — reen, gemeen, ordinari Nyhedspost. Men, see
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
