Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
185
forstaar at melde sig og faa selv Forsteninger til at hoppe
af Fryd.
Sagen er nu ganske simpelt den, at jeg og mine Lige
altid saare let have ladet sig tiltale af den Slags Virtuositet
som Bulls, hvormeget vi end have talt og ivret imod. Den,
som ikke fatter Sligt, ved ikke, hvad det vil sige at lade sig
fortrylle. Man kan sove Rusen ud og love sig selv at være
mere nyktern en anden Gang. Men den anden Gang kan
komme, og man beruser sig paany. Vi er jo alle Mennesker!
Hvor sandt er det ikke, at Moralens Love er ogsaa
Kunstens. Og den ene Kunsts Æstetik er ogsaa den andens —
kun Materialet er forskjelligt. Den, som elsker Kunsten
oprigtigt, har det slemt nok, naar han ved Siden af dilletterende
Venner og Bekjendte staar ligeoverfor en Virtuositet som Ole
Bulls. Jeg lader mig henrive af en saadan Karl — hvorfor
ikke? Jeg er dog ingen Sten. Men han omvender mig ikke
— og hvorfor? Fordi jeg i Kunsten ikke ser det Bedste og
Ualmindeligste i det som strax (momentant) griber og tiltaler —
men i det, som stadigt fængsler og vinder ved
Gjentagelse.
Ved at høre Ole Bull igaar var min Glæde og
Henrykkelse den, at han havde bevaret sit px-ægtige Strøg, sin varme
Tone, sine geniale Anløb — han var ikke afkræftet — hvad
han før havde formaaet, det formaaede han
endnu — Hvad han før manglede, det manglede
han endnu, det baade saa og hørte jeg, ligesom jeg vidste
det forud — men det første, det vidste jeg ikke; det haabede,
det ønskede jeg kun — og at jeg fandt det, det glædede mig,
og derfor var jeg ogsaa henreven som de andre. Nemlig som
de Fleste. Alle var det vistnok ikke. Og det af mange
Grunde. Dels fordi han havde mange inod sig, som ikke
kunde for en Stund skille Kunstneren fra Manden ellers.
Dels fordi de mange forstyrrende Snurrepiberier i hans Spil
paa dem altid virke forstyrrende — og dels fordi de hørte til
dem, der overhovedet ikke kan lade sig henrive.
Forresten gjorde Bull just ingen Kur til Kvartetten. Han
hørte paa Sangene, had ikke om nogen, var forresten paa
sit naturligste og elskværdigste. Ole Bull er ikke den, som
bryder sig om Andres Musik end sin egen. Jeg erindrer godt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
