Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
186
hvor stram han engang blev, fordi jeg i stærke uttryk roste
Paganinis Klokke r ond o, som han netop havde spillet.
Jeg var nemlig mindre henrykt over Erindringerne fra
Cuba — og det var det, som han vilde have rost.
For et Par Dage siden ytrede han sig med stor degout
over Klaverspil og Kvartetsang, som han sa’e var Musik ens
Fordærvelse. Men da han nu skulde give Concert — ja
da var Kvartetten en ypperlig Ting som Assistance. Deri
ligger forresten ikke saa stor Modsigelse. Kvartetten sang
dog visseligen ikke i Concerten — det havde været for vegt og
ynkeligt. Derimod gav vi Ødipchorene (fra sidste
Abonnements-concert), som gik meget godt Tak for denne Assistence fik
Ingen, men Ole Bull kunde jo sige som saa, at paa den
Maade fik 100 Personer høre ham gratis.
Ole Bull vilde lade forstaa, at han fuldt og fast troede,
en Del vilde pibe ved hans Fremtræden. Et Par anonyme
Breve havde han faaet med Spørgsmaal, om han agtede at
fralægge sig, hvad amerikanske Blade havde fortalt om hans
Udgydelser mod sit Fædreland. Nu — ganske sikker var han
kanske ikke paa Modtagelsen. Da han nu kom frem, rank og
prægtig som den gamle Ole, saa er det vist, at det fuldtallige
Publikum modtog ham med et hjerteligt Velkommen.
Han spillede først den store, overmaade lange Concert
i Es-dur af Paganini. Hans første Solo var straalende
klar og nobel i alle Maader. Passagerne fine og lette.
Udtrykket sandt uden Væv og Tilsætning. Dette indtog allsaa
strax for ham. Og Adagioen spillede han som en Gud. I
Rondoen havde han vistnok betænkelige Momenter af Sjuskeri
i Passager og Flageoletgange, som ved en Optræden f. Ex. i
Wien (hvorhen han agter sig) vilde volde ham slem Medfart
af Kritiken — men i Hovedsagen var han mesterlig.
Saa kom det alt bedaarende Sæterbesøg med hin
Melodi, som du ved Reissiger har udsat for Kvartett og som
hører til de skjønneste nordiske Melodier, jeg kjender. To
Gange fremkaldt efter denne spillede han som Improvisation
nogle varierede Nationalviser ganske fortræffeligt og en spansk
Bolero-artet Folkevise saa diabolisk godt, at jeg lo
himmel-høit — det var Sang, og det var Mandolinens kort
punkterede Strengeleg saa sammenstøbt, at det var fast utroligt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
