Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
221
Ingen maa heller tro, at Filefjeld er vakkert. Det er altfor
stribet og klattet og i Vaarsmeltning gjør et uhyggeligt,
forvirret, koldt Indtryk langt fra. Dertil bestandigt Uveir, Vind,
Regnpidsk, koldt, vaadt.
Jeg har levet ene og alene af Fladbrød, Smør, Mysost,
Kaffe og kogt Melk paa Sætrene Det var for raat Veir til
at drikke den kold. I den senere Tid har jeg føiet Portvin
til, som kjøbes hos Landhandlerne og er slet. Spegekjød,
som er rent raat Kjød, der har hængt lidt i Røg, kan jeg
ikke faa ned.
Paa Nystuen gik vi op under Nystue-Nøset — eller
Stugu-Nøset, som det kortere kaldes. Jeg vilde vise Mohn en
Grændse der, som jeg for 2 Aar siden havde fundet. Det var
ud paa Kvelden, havde regnet Pidskregn hele Dagen,
klarnede netop noget op. Jeg tænkte, vi skulde naa op. Vi
klatrede i Hast opefter den bratte, glatte, vaade Væg. Det
blev for sent. Mørket faldt paa.
Oppe under den sidste og værste Væg mødtes vi af
skjærende Skrig. Der var Ørnerede deroppe; nu for de om, gamle
og unge og skreg ganske vildt over det foruroligende Besøg.
Fjeldet skraanede saa steilt, at de kunde seilet os ned, tror
jeg; men saa nær kom de dog ikke.
Deroppe fra i Halvmørket under Ørnenes skjærende Skrig
saa vi Filefjeld i rette Stund. Dens ene Ryg mørkere end
den anden, alle flekkede med tusinde Sneklatter.
En anden Gang gjorde jeg en Tour op under
Rauberg-skarven. Det var fra Bjøberg paa Hemsedalsveien. Omkring
Raubergskarven er Renenes rette Hjem. Jeg havde Manden
paa Bjøberg med —- Knud Eriksen Bjøberg, Stationsholder,
Formand, Ordfører og Valgmand, Skolekommissær o. s. v.
Vi lod Hestene blive paa den sidste Plet, hvor der endnu
var Beite; lige under en Bræ, som gik med sin deilige hvide
Flade høit op i Urden. Paa slige Steder render ikke Hestene
væk. Høiere gaar de ikke, der er ikke Straaet, og længere
ned gaar de sjelden, da Græsset er godt og friskt der, hvor
de er.
Vi gik over Bræen, over en lang, vild Fjeldmark, sprang
paa Stene over en Elv og var under Raubergskarven. Her
viste Knud mig en fuldkommen vel vedligeholdt Rensdyrgrav.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
