Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
251-
Kamerater som Skikken er, til de nærme sig, Hunden gjør,
de hysser, banker paa; kokette Svar; banker paa igjen; der
aabnes; ømt Frieri; Svar og i Bassen Kirkeklokkerne over
det Kor, som slutter.
Eller jeg mener den hele store Huldreflok lyttende
speidende. svævende over en sovende Gut og bans Drømme — i
disse Erindringer om Kjæresten der viger, klager, langt borte
til de seirer. —
Eller tilsøs med lange Aareslag; Sang, Svar; nærme sig
og bortføres; Løfter, Angst; Anskrig paa Land — Støi —
Men Faren over — hun i Baaten, han reiser sig og hauker
-— saa tilsammen bare Mod og Haab. Saa Kor af Venner
paa Hjemstranden «Det gik godt, det gik godt, velkommen».
Eller — o ja, hvad kan man ikke finde paa, saa længe
der er Kjærlighed og Romantik til i Verden. Dette, ser De,
skulde tænkes paa og det uopholdelig, thi i Slutn. af April
reiser jeg og man maatte dog være sammen under saadant
Arbeide.»
Delte er nu Rosinen af det mærkelige Brev, som viser,
hvorlunde min Frierscene og mine Viser har omstemt Hr. Bj.,
der nylig i mig saa en saa fortysket Personage, at der ikke
kunde være Tale om at faa mig med i Klubben. Er dette
ikke ganske morsomt?
Jeg svarede venligst og beskednest, at jeg følte mig glad
ved dette Bevis paa Sympathi -— at han skulde være
velkommen, men at jeg var bange for, at han i mig, den gamle
Musiklærer, som i Fritimer skrev Romancer og Klaverstykker,
neppe vilde finde den, han søgte. Jeg sagde, at jeg skulde
være hjemme den næste Søndag. Og det var idag. —
Nu kom, mens jeg drak min Kaffe imorges, min Ven,
han med de ulige Takter, Anti-Syncopisten — for paa
vanlig Vis at kritte lidt paa et Par 4st. Sange, jeg havde givet
ham til hans Samling af norske Folkeviser. Der var
Stavelsen for tung og der for let; der var et a, som maaskee bedre
kunde være et c — o. s. v.
Og saa kom han frem med, at Bjørnson i sidste Møde
havde proklameret, at han havde skrevet til Kjerulf med
Hjertet fuldt — et Brev, et af sine bedste -— ret saa flot
henkastet — og derpaa havde K. svaret med synlig Over-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
