Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
311-
Berlin 18H6.
S. T.
Hr. Halfdan Kjerulf.
Det er ikke med synderlig mere Mod jeg denne Gang
atter benytter mig af Deres Tilladelse at skrive til Dem, da
Deres Brev til mig fuldkommen fyldestgjorde al den Bædsel
og Respect jeg har for Deres Satirer, og just ikke indgyder
mig Mod til paanvt at udsætte mig derfor!
Men tusinde Tak fordi De har sat Dem ned for at skrive
8 Sider til mig, og om De end meget ofte gjør Nar af mig
og som sædvanlig hænger Dem fast i Alt, som paa nogen
mulig Maade kan gjøres latterlig, saa behøver De bagefter
ingen Undskyldning at gjøre derfor, det er saaledes, jeg
er vant til Dem, og jeg vilde ikke have troet, De sagde mig
Deres oprigtige Mening, hvis det ikke havde været fuldt af
den «ironisk-satiriske Betning», som De selv tilstaar, De ikke
er saa ganske fri for, og som jeg altid har været vant til at
sidde taalmodig og høre paa, medens det dog indvortes har
ærgret mig uhyre.
Afstanden gjør dog nu, at jeg tager det roligere, og siden
De ønsker at høre fra mig igjen, vil jeg søge saavidt muligt
at glemme denne meget slemme Side ved «den
Forhenværende» og kun tænke paa, at trods alt, hvad han spotter
derover, ophører jeg dog ikke derfor at være hans mest
hengivne Elev!
De paalægger mig i Deres Brev at tage mig iagt for at
kvæle Aanden over Iveren for at tilegne mig Tecknik!
Deier ingen Fare derfor, hvad er min Smule Opfattelse mod
hvad han lærer mig!
Naar jeg kommer til ham med et Stykke og har søgt at
lægge deri de Følelser, det Indtryk, det har gjort paa mig —
hvor intetsigende det alt er, mod hvad han lægger deri, hvor
jeg foragter min lille Aand, som lod sig nøie med at føie saa
smaat og intetsigende!
Han glemmer aldrig det Ene over det Andet, og hvor
gjerne jeg kaster bort min ubetydelige Opfattelse som Ukrudt
for at søge at tilegne mig, hvad han forstaar at udtrykke,
det kunde aldrig falde mig ind at ønske at spille noget
anderledes end som han ønsket det, thi det er altid det Skjøn-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
