Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
312-
neste netop saaledes, og naar han spiller, glemmer jeg Alt
andet i Verden over Beundring og Længsel efter at kunne
gjøre det bagefter!
Jeg forstaar ikke, hvad baade De og mine Forældre
kunne have imod at jeg skulde vilde blive, hvad man kalder
Kunstnerinde. Den offentlige Fremtræden har endnu
ingensomhelst Tillokkelse for mig, da jeg intet kjender dertil, men
det forekommer mig blot at være en skjøn uafhængig
Fremtid for en Kvinde kun at stræbe, om muligt, at berede Folk
en Nydelse, og især som Middelet til at kunne komme til at
reise og se lidt af Verden!
Men det kan Tiden bestemme, jeg føler kun, at der er
noget i mig, som aldrig vil give mig Ro, men uophørlig
driver mig fremad og griber hver en Anledning, — enten ved
at lade mig saa dybt føie min Uduelighed til at præstere
nogetsomhelst Skjønt, at Ydmygheden derover ikke er til at
udholde — eller, naar jeg faar Ros, da at male mig den
Fremtid, jeg maaske kunde have, hvis jeg vil, saa smuk, at
enten det ene eller det andet Tilfælde uafladelig jager mig
op af enhver Uvirksomhed, saa jeg ingen anden Længsel og
faa andre Ønsker har end at komme saavidt, at jeg endelig
kunde puste frit, kaste bort den trykkende Ydmyghedsfølelse,
og turde have en Smule Agtelse for mit Spil, thi jeg elsker
Kunsten saa høit, at Længselen efter at beherske den er
ubeskrivelig!
Inga er reist for længere Tid siden for at opholde sig
en kort Tid i Danmark, før hun kommer hjem! Det var
ondt at miste hende, uagtet min anden Søster var kommet
herned, men vi to havde delt Ondt og Godt i hele Vinter!
Jeg tror ikke just, hun har gjort store Fremskridt, hvad
Spil angaar, da hun ingen Informationer tog, og Fortepianoet
ikke ofte stod til hendes Benyttelse, men hvad Sang angaar,
da synes jeg, hun synger noksaa smukt og naturlig, om hun
end ingen Trimulanter kan gjøre, og det har været vor største
Nydelse og Vederkvægelse i Vinteraftenerne, naar hun har
sunget Deres deilige norske Sange, og vi have drømt os hjem
i vort eget deilige poetiske Fædreneland!
Og naar det blev for mørkt til at spille, har vi altid
fundet vor Trøst for alle Suk i at synge sammen Deres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
