Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 43 —
ind i rammen av en hel sammenhængende
verdensanskuelse (sml. bl. a. hans glimrende avhandling i
La France littéraire: De la Philosophie Allemande,
1835), mens Welhaven gik i detaljen og med fin
artistisk sans og psykologisk evne bragte den i
anvendelse, saavel i sin kritiske virksomhet som i sin
digtning.
I Schweigaards foredrag i Studenterforbundet,
hvor han stillet sig i sterk opposition mot
hævdvundne poetiske idealer, som krænket hans
virke-lighetssans, maa forutsætningerne søkes for den nye,
revolutionære kritik, som mot midten av 1830-aarene
gjorde sit indtog herhjemme, og som baade ved sine
idéer, som kanske især ved sin aggressive tone, vakte
forargelse hos publikum, allermest hos den gamle
digterskole, for hvem kritik fortonet sig som en
slags „Bagtale", saavidt uvant var man med den
under vore idylliske litterære tilstande efter 1814.
Den nye litterære retning begyndte sin virksomhet
med opposition mot autoriteter og systemer og en
hævden av kritiken som aandsmagt. Paa den anden
side stillet den — som et mere positivt program —
et bestemt krav om større psykologisk indsigt hos
digterne, den skjærpet fordringene til levende og
individuel karakteristik, til et gjennemført og historisk
korrekt miljø.
Utgangspunktet for denne bevægelse laa, som vi
har set av Schweigaards foredrag i
Studenterforbundet, i et generelt realistisk program, som imidlertid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
