Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
89
Hvad var det for kræfter som brøtes i hende
og bøiet hende til jorden?
Hvorfor var forvandlingen kommet med et
eneste slag, hvorfor hadde hun ikke faat lov til
at folde sig langsomt ut mot livet som andre?
Hvorfor var hun pludselig og uforberedt kastet
midt ind i slik bitter kamp?
Hvilestundene var saa korte. For litt siden
hadde hun følt en vidunderlig fred, glimt av
glæde — og nu var veene over hende igjen, nu
saa hun ikke haanden for sig . . .
Kirsten sagtnet sin hvileløse gang rundt øen,
askegraat, forrevent oreløv knaset under hendes
føtter, det blaaste en sur, høstlig vind, skyene
drev over himlen. Men kjernet foran hende
hadde speilsort vand med fine gule birkeblade
over, det laa i ly for vinden, dødsstille .
stille ..."
En enslig stjerne straalte lavt paa himlen i
sydøst og blev borte under skydækket.
Kirsten gøs.
Bedst at komme sig ind.
Langsomt gik hun gjennem haven, forsynte
haveredskapene i kjælderen — Søren var en
glemsom slusk! — hængte tøiet fra sig i gangen
og aapnet sagte døren til dagligstuen.
Der var skumring.
Et rødt ildskjær fra ovnen spillet henover
provsten i sin lænestol, glimtet i
messingkalYe-kanden og koppene paa bordet foran ham, lyste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
