Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
90
over det grønne gulvtæppet like frem lil pedalene
paa det gamle taffelformige piano i det længst
bortliggende hjørne, kastet pludselig en bred
straalebundt mot Rafaels Sixtinske madonna og
de gamle portrætter og havnet i guldlistene langs
taket og de forgyldte gardinholderne over
vinduerne ut mot haven.
Sluknet med ett og lot rummet ligge i mørke,
begyndte saa igjen sin lek med den gamle
preste-gaardsstue.
Hist og her skimtet Kirsten en skikkelse i
halvskumringen. Lydløst gled hun hen paa
sofaen ved siden av Signe.
Uret paa chifonniéren tikket med sagte, jevne
slag.
Alle syntes optat med sine egne tanker.
Efter en stunds taushet tok provsten pipen fra
munden og vendte sig halvt om:
«De har visselig ret, pastor Kyrre, naar De
hævder at vi prester kommer tilkort mangengang
hvor det gjælder at indgyde mod og fortrøstning
i tider som disse.
Kanske fordi vi selv staar lamslaatte foran
tidens nød, stundom foran vor egen sjælenød . . .»
«Ja,» svarte en stemme inde fra mørket, «ett
er os visst, og det er lidelsen. Den kommer før
eller senere til et menneske, det vet vi prester
bedst.
Hvorfor rammes vi saa haardt av den? Fordi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
