Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
106
Bengt kom. Et eller andet var det som forstyrret
harmonien.
Den glade, straalende Rakel var trykket, skjønt
hun gjorde alt for at ingen skulde merke det,
fru Maartmans huslige bekymringer tok igjen
overhaand, og Ellen saa segnefærdig ut naar hun
kom hjem ved 5-tiden fra kontoret — vaaren var
altid en slem tid for hende.
Og Bengt ga sig en aftenstund ganske
umotiveret til at ironisere over kvindehateren Kyrre og
hans utilgjængelighet, over de knuste hjerter han
hadde paa sin samvittighet, hadde han ikke selv
set det i pensionatet hvor Kyrre kom og besøkte
ham?
Ja, han var en forsigtig general som altid
forstod at trække sig tilbake itide . . .
Han følte Rakels øine paa sig, forundrede,
tvilende, spørgende.
Selv fik han ikke et ord frem. En lammende
følelse sneg sig ind over ham. Det var som
plumpe hænder hadde rørt ved en helligdom,
noget vart og fint som ikke taalte et aandepust
engang.
Og Rakel selv, gled der ikke en usikkerhet, en
skyhet ind over hendes væsen efter den dag som
aldrig hadde været der før?
Mai kom og gik.
Nu saa han hende saagodtsom aldrig.
Besøkene hos fru Maartman var pludselig holdt op.
Bengt kom en og anden gang, oprevet, nervøs,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
