Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
107
forpint. Det var ikke vanskelig at gjætte sig til
hvad som foregik.
Sent en aften banket han paa Kyrres dør.
Han maatte tale ut med nogen, ellers gik han
fra forstanden. Han kunde ikke leve uten Rakel,
hun hadde saagodtsom lovet ham at bli hans
efter en prøvetid som nu var utløpet. Han kom
tilbake for at spørre hende endda engang — og
fandt hende fuldkommen forandret.
Hvem var kommet imellem dem, hvad var
hændt?
Han hadde elsket hende fra sine første
studenteraar, ingen hadde større ret til hende end
han. Men kvinder var uberegnelige, lunefulde
som bare pokker . . . Vilde ikke Kyrre tale hans,
Bengts sak, hos Rakel? De var jo venner fra
skoledagene, han kunde ikke nægte ham det.
Kyrre hadde iskoldt svaret ham at han ikke
var frøken Hjelms fortrolige og at han derfor
ingensomhelst ting kunde paata sig i den retning
. . . og Bengt gik likesaa ulykkelig som han kom.
Dagen efter fik Kyrre telegrammet fra provst
Hjelm at han var upasselig og behøvde hjælp, var
det mulig for Kyrre at komme straks?
Slik gik det til at han reiste fersk fra
eksamensbordet ned til prestegaarden og bare fik med sig
det aller nødvendigste for de første ukene.
Gjennem Ellen sendte han hilsen til Rakel —
nu maatte hun snart komme efter.
Han følte sig lykkelig over at være færdig,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
