Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 39. Assidæmons Klagemaal over Dyrene - 40. Nat-Uglen - 41. Katten med sine Unger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42
det være Skovens Gud Pan, hvis Regiment derved blev- ind–
skrevnket, efterdi de satte ham et saa snoegtigtseesen ved Siden,
hvilken havde ligesom Deel ndi det hoyeste Regiment» Assidae-
mon fulgte Bæverens Raad, og begreeb dette, at han kunde
finde sin Regning derved, at Dyr og Fugle bleve i deres sor-
rige Overtroe.
Denne Fabel kan tiene til Lærdom for de Mennesker, sont tilskrive
Fanden for stor Magt, og giore ham fast til Guds Med- Regnen Saa-
dan Lærdom nærmer sig til Manichazisnnnn eller tvende independente evige
Væsener
—Nat-ngen.
Liecrtsligten dsev engang af nogle lastet, efterdi den ideiig
om Natten lod ydre sin Stemme-, og ombeden derudi at holde
Maade. Dertil svarede den saaledes: Jeg finder selv ingen
Lyst i at synge, inen man maa gjøre noget for at sornoyeandre
Enhver bilder sig ind at lsefidde de storfte Qvacil·eier,. og Uglen sextter
rige saa stor Priis paa fin Stemme-,- soin deaticrgalcin
Katten med sine Unger.
Katten satte engang sine Unger tilrette, efterdi de spøge-de
saa meget. Den sagde: Der maa være Maade i alle Ting; men I
s
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
