Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 120. Ulvens Undskyldning for Retten - 121. Exempel paa en anden fornuftig Dom af Bæveren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
·109
— 120. F a b. e l.
Ulvens Undskyldning for Retten.
Ulven var engang beskyldt for en-Misgierning, og blev bragt
for Retten, hvor han skulde dømmes. Han dristede sig ikke til at
negte Gjerningen, men skiod Skylden paa Skovens Dievel, As-
sidcemon, efter hvis Indskydelse og Fristelse, som et sirvbeligt
Dyr ikke kan imodstaae, samme var skeet. Bæveren, som var
en fornuftig Dommer, turde vel ikke negte Skov-Dievelens3
Magt, saasom Almuen i Almindelighed saadant troede. Han
fældede derfore saadan Dom, at den Anklagedes eene Ore skulde
ved Aben, som var Skovens Skarpretter, afskieeres, og at Ul-
ven skulde have sin Regress til Hovedmanden, Assidcemom der
skulde give ham et andet Ore igjen. Denne Dom blev overalt
priset, saasom Straffen derved blev-—dieteret uden at stode an
mod Skovens Orthodoxie.
Fabelen lærer-, at man kan lade den Skyldige eitere Fanden, og
dog hænge Tyven.
121. F ab e l.
Exempel paa en anden fornuftig Dom af Bæveren.
En Lossk» som kort derefter for samme Dommer var an-
klaget, satte den Farve paa sin Misgierning, at den var forud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
