Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 121. Exempel paa en anden fornuftig Dom af Bæveren - 122. Dyrs og Fugles Klagemaal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
110
beskikket at skulle skee, og at ingen kunde imodstaae Skiebnen«
Bæveren dømte, at Lossens begge Øyen til Straf skulde ved
Aben udstinges, sigende, at Straffen ogsaa forud var beskikket
tillige med Misgierningen, og at man lige saa lidet udi det
eene, som udi det andet kunde staae Skiebnen imod.
Denne Fabel befatter samme Lærdom, som den forrige.
122. F a b e" l.
Dyrs og Fugles Klagemaal. »
Jupiter nedskikkede engang Mereurium til Skoven sor at
anhore Dyrs og Fugles Klagemaal. Der lod sig da indfinde
en stor Mænde, og enhver havde noget at besvære sig over.
Druen sagde: Hvi haver jeg ikke saadan musicalsk Stemme som
Lærken? Lærken sagde: Hvi kan jeg ikke bringe det saa vidt
som Nattergalen? Hogen sagde: Hvi haver jeg ikke faaet lige
saa prægtige Fiedre som Paasuglen? Paafuglen sagde: Hvi
haver jeg ikke saadanne Fødder som Høgen? Aben besværede
sig over, at han ikke var begavet med samme Styrke som Lo-
ven. Og Leven spurgte, hvi han ikke havde faaet Hænder
som Aben. Ulven besværede sig derover, at han ikke var saa
listig som Ræven. Og Reeven, at hans Huud ikke var saa
net tegnet som Tigerens. Oer beklagede sig, at han ikke havde
saadant Hoved som Bæveren, og Bæveren, at han ikke havde
saadanne Horn som Orm. Efterat Mereurius havde anhort
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
