Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 127. Biørnen Cantsler - 128. Fabel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118
127. Fabel.
Biornen Cantsler.
Biornen blev engang beoeret med Cantslers Titel. Over
denne uformodentlige Værdighed forundrede sig de andre Dyr-
og var den Materie til Discours overalt i Skoven en tiidlang:
Ja der fandtes nogle, som saadant ikke vilde troe. Blandt de
Vantroende var en tilv, som spurgte Ræven om det var«sandt,
og sagde, at han saadant ikke kunde begribe, hvortil Roeven
svarede: Da begriber jeg det meget vel; thi han faaer in-
gen Gage.
Man kan ikke inisnnde nogen en JCrecchiteh naar ingen Løn fol-
ger med. Saaiedess da Skræder-Lauget engang-gav deres Bud Titel af
Seereteer, og Oldermanden derfor blev tilintet, svarede ban: Derimod
give vi ham ingen Lon. -
128.- Fabel.
En Hiort var meget yndet i Skoven as alle Dyr. In-
gen kunde ret begribe Aarsagen til saadan almindelig Yndest,
helst saasom han selv bestittede sig ikke meget paa at erhverve
den; thi udi hans Omgioengelse og Opførsel var adskilligt, hvorover
en og anden kunde støde sig; men de kunde enten ikke see saa-
danne Feyl, eller de sogte at undskylde dem( Men, da han
een og anden Gang siden søgte at signalisrre sig ved Øiet-Uin-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
