Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 128. Fabel - 129. Bondens Samtale med Caninen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
119
ger, som burde have erhvervet yam Ære Berommelse, og alle
Dyrs Affection, skionnede ikke alleene ingen derpaa, men tvert-
imod alle søgte enten at for-ringe eller ved Udtolkninger ar
smerte de samme, saa at Virkelige Dyder bleve giorte til Feyl.
Hiorten blev herover ganske forvildet, saasin han kunde ligesaa
lidet begribe det eene som det andet. Han aabnede sig derudi
for en gammel fornuftig og i Ierdens Lob erfaren Kak. " Den
samme sagde da: Kiere Ven! Jeg mærker at du ikke kiender
Verden ret, og at du ikke veed hvad Jalousie og Avind ud-
virker. Ingen staaer større Fare for at tabe Yndest blandt
Dyr og- Mennesker, end den, der ved glimrende Dyder stræber
at vinde dem.
At Katteiis Morale er vel grundet, kan Ved utallige Exempler af
Historien og Erfarenhed bestyrkes-. Men, end-skikkede Dydens Ven er fuld
af Knorter,f og priieiige Gierninger ere genicseniigen geleodede af Mind, saa
bør man derfor ikke lade sig afskrække , men eftei«læ«iike, al Dyd Ta res far- .
tienerNavn as Dyd, naar den erercerch med den Tvende Siaea
129. Fabel.
Bondens Samtale med Seminar-
En Bonde talede engang med en Canin, og spnrgke om
Skovens verdslige og geistlige Tilstand. Caaiaen Under-rettede
ham derom og sagde, at de smaae og svage Dyr underlrylkes
her af de store og skeet-ke. Boifden svarede da, at det gaaer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
