Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 165. Manden, som vilde malke Bukken - 166. Junkeren og Svinet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1G.Fabcu
Manden, som vilde malke Bukkein
En Mand giftede sig engang med en Skioge, som i nogle
Aar havde siddet i fuld Næring, og derved erhvervet Midler.
Endskiont saadant hendes Levnet var ham bekiendt, havde han
dog Haab, at hun skulde søde ham en Arving, og var det
i samme Haab at han forud kiobte Vugge og Borne-Tøy.
Medens han levede i dette Haab, blev han engang vaer en taa-
belig Malke-Pige, som vilde malke en Geedebukz han brast
derover udi stærk Latter, og for-matte sin Naboe, som mødte
ham paa Veven, hvad han havde seet. Den anden svarede da:
Kiere Naboe! Jeg loe ligesaa steerkh da jeg horte at du kjøbte
Vugge og Børne-Tov, og gjorde Praparatorier til din Hustrues
Barsel-Seng.· Manden sagde: Hvad meener du dermed? Jeg
meener ikke andet dermed, svarede den anden, end at det er
ligesaa vanskeligt at saae visse Qvinder til -at sode, som at
saae Geedebukke til at malke.
Mange belee hos andre det som er ligesaa latterligt hos dem selv
———
166. F a b e- l.
Junkeren og Svinet.
En ung vel oppudset Cavalier snublede engang paa Veyen
og sgle Hver en Sag-, som xiyeligen havde renset sig op as en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
