Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 166. Junkeren og Svinet - 167. Ulvens Samtale med Hesten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
158
Dhnd, saa at hans Klæder derved bleve besudlede« Han blev
derover heftig fortornet, og sagde: Den sorbandede Sve, som
saaledes fordærvede mine Klæder; Soen derimod sagde-· Den
sorbandede Junker, som med Pudder saaledes overstoenkede min
eeneste og bedste Kjole.
Fabelen viser , at en Soe kan ndi en Philosophi Øyne være lige-
saavel prydet som en oppudset Petitmaitre, og at Dynd hos ham er
i ligesaa stor Priis, som Pudder og Pommade, hvormed Haar og Kla-
der bestrøes og lsesiiiores.
167. F« a b e l.
Ulvens Samtale med Hesten.
Ulven, da han engang efter Sædvane havde giortsin
Morgen-Bon, listede han sig ind udi Bondens Gaard, hvor
han giorde et stort Nederlag paa Faar og Lam, og derpaa gav
sig paa Hiemreysen. Paa Vehen mødte ham en Hest, som
efter aflagte Hilsen, spurgte hvordan han levede. Ulven svarede-
"Jeg takker Himmelen for god Nat-ing; denne Dag haver været ·
en velsignet Dag for mig. Saadan Virkning kan en Morgen-
an have, naar den skeer med rette Andagt."—Jeg havde dog
ikke tænkt, svarede Hesten, at en Ulvs Bønner kunde have saa
god Virkning. Din Iver kan være stor nok i at bede ,’ men
jeg troer at den nok er end større i at stiaele.
Fabelen sigter paa dem, der med Bønner og Andagt præparere sig
til Misgierninger. "
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
