Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 211. Rævens sidste Poenitents og dens Virkning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
195
211. Fabel.
Ret-dens sidste. Poenitents og dens Virkning
Maven, efterat han havde bortdrevet mange Aar med at
sorraske og besncere andre uskyldige Dyr og Fugle, og naaet en
saa hoi Alder, at han mærkede sin Dødstime at være forhaan-
den, lod han til sig kalde en Hierophit, for hvilken han skrif-
tede sine Synder, og bad om Absolution. Hierophiten, bevæ-
get af saadan Anger og Ruelse, holdt for at den ham ikke
kunde negtes, helst saasom Agonisanten betalede rigeligenspro
labore, og i Gierningen saavelsom med Munden viste, at han
var en alvorlig Poenitent. Han blev derfore i ample termi—
nis absolveret, og Hierophiten forlod ham med disse Ord: Nu
est du, kiere Mikkeli ligesaa reen, som da du kom as din
Moders Liv: Thi, naar Enden er god, saa er alting godt. —-
Saa doer jeg da med Glæde, sagde Ræven, og derpaa hensov.
Just paa samme Tiid dode ogsaa et Faar meget hastig, saa
at det ikke fik-Vid til at iagttage de Ting, som Qioeven paa
sit Yderste havde gjort, hvorudover Hierophiterne faldede ligesaa
slet Dom over den sidste, som de dømte vel om den forste,
saasom de saae ikke til begges fremfarne Opførsel, men paa
begges Ende. Men Skovens Gud Pan domte anderledes derom;
thi Kroniken vidner, at Roevens Siel, uanseet dens Absolution,
blev efter Døden forflyttet udi en Skrubtudse, og Faarets fik
sin Boelig udi et af de ædelste Dyr i Skoven.
Guds Domme ere anderledes end Menneskets, og en sildi- Poeni-
, , .
teutse er ikke af den Vigtighed tom genieenligen troes-. Man tcer eller-I
kas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
