Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 211. Rævens sidste Poenitents og dens Virkning - 212. Aben og Æslet - 213. Poenitentses Opsættelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
196
heraf, at den Meening om Sielens Transniigration og Forsiyttelse fra
et Legeme til et andet haver været antagen blandt Dyr- blandt hvilke
saadan Lærdom er rinieligere end blandt Mennesket
212. F a b e l.
Aben og TEsket
Leven gav engang Befalning til en Abe og,et Æsel at
udføre en Sag hver især. Begge forrettede Sagen det bedste
som de kunde: Men LEslets Arbeyde var ikke at ligne mod
Abens, hvor-udover den sidste ventede større Belønning end den
forste. Men Beloniiingen blev lige. Danu Aben besværede
sig derover, og appellerede til alle Kiendere af Konst og Av-
beyde, sagde Loven: Du haver giort alt hvad jeg kunde vente
af en konstig Abe, og han haver giort meer end jeg havde
ventet af et eensoldigt Æsel.
Io større Pund En af Naturen er betroetY jo meer udfordres af
han-, og ulige Alt-bryde kan derfor fortiene lige Belønning
s
213. F a b e l.-——
Poenitentses Opfattelse
lllven hørte engang en moralsk cTale, som blev holden as
en Stok-k, hvilken behreydede saavel Dyr som Mennesker deres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
