Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Orthographiske Anmerkninger, hvorudi Autors Skrive-Maade med Exempler af Metamorphosi forklares
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anmerkninger. 265
galt, og tsr de, maastee, svcerge paa, at det er godt
Dansk, fremfsrende mine Skrifter til Beviis. Saa
ledes troer jeg nok det er gaaed de fleste andre, hvor
udover (Fi’g.iiiinHtica. eller er bleven
et übekiendt Landstab udi det Danske Sprog; thi
enhver, indtil Skriver-Karle, har ligesom ved Hcevd
forhvervet sig en fuldkommen Myndighed at vende op
og ned paa Ordene, og at scette Bogstavene udi
Orden, ligesom de finde det for godt. Ja den ringeste
hos os er derudi meer louvSi-ain , end
fordum Keyser i hvis Magt det ikke stod,
at give Borgerstab til en liden som ikke var
ret latinsk. En grundig Optugtelse bestaaer derudi, at
den studerende Ungdom oplceres forst udi Gudsfrygt
og gode Seeder, dernest udi Landets Sprog, og ende
lig allersidst udi fremmede Tungemaal; Thi det sidste
er zirligt og nyttigt, men det fsrste fornsden. Det
sidste maa ikke forssmmes, men det fsrste maa gisres;
fremmede Sprog bruge vi udi vor Manddom mesten
deels til (^lg.nt6i-i6 , men Moders Maal til vigtige
Forretninger, som tiene Landet, og hvoraf vi og vore
Born have vor Fode. Bel er det sandt, at vort
Sprog er ikke med de rigeste, saa vi nsdes ofte til
at laane fremmede Ord. Men det vil intet sige: alle
andre Sprog laane ogsaa det ene af det andet.
Tydske, Engelender og Hollender have laanet af de
Franske, de Franske af Romere, og Romere igien af
Grceker, og allene givet de laante Ord en anden
efter deres eget Sprogs Art og Natur,
saasom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
