Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Orthographiske Anmerkninger, hvorudi Autors Skrive-Maade med Exempler af Metamorphosi forklares
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
266 Oi-tKosrapdiske
saasom af det latinske Ord have de Franske
giort og vi Fabel, udi plni-ali I?adnls6,
Radios, Fablerne, hvilket er langt bedre end med
Hollænderne at opdigte nye Ord, hvorved Sproget
gisres gandske ukiendeligt. Thi efterat de samme Folk
have taget slige belurer, er deres Sprog bleved
engang saa vanskeligt at forstaae som tilforn. Thi
alle vidste for hvad Vordiim
806H6 Ko. vare; Men nu maa Hollcendere selv
undertiden kaste efter udi et hvad v^er^^vort,
l’oonol, Ko. betyde. Naar man
dette eftertcenker, saa kand Fremmede med ingen Grund
bebreide vort Sprog sin Fattigdom; Thi vi have lige
den samme Ret at give fremmede, besynderlig Konst-
Ord Borgerskab, som de have. Det kommer kun
an paa at beqvemme Folk tage sig for, alvorligen at
pynte derpaa; Thi Grunden udi vort Sprog er saa
god, som udi noget andet Europceiff Sprog,
udi Stilen er naturlig, saa vi have ikke fornoden at
lede efter Meningen som de Tydske; Udtalen er let,
saa vi behove ikke at tale udaf Struben som Polakkere,
eller igiennem Teenderne som Engelcender. Sproget
lider ikke mange er derfor scerdeles
beqvem til ?061i6 og MMK. Det er ikke alt for
meget laconisk og kort som det Spanske, ey heller
forvitloftig som det Franske. Ja, som det Danske
Folk i sig selv er saa meget fri for som
nogen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
