Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
51
Langt om længe fik jeg da lidt nøjere Besked om den
Ulykkelige, som den gode Mand absolut vilde jeg skulde
kjende under No. 2. Det var den forrykte Konrektor Hjort,
hvilken jeg af Rygtet havde et Slags Bekjendtskab til.
Amanuensen havde netop været ude med sine Experimenter den
forrige Aften og ved uden Skjønsomhed at anvende
Strenghed bragt den Forrykte til Raseri. Da jeg havde udpumpet
Forstanderen og vilde stige op ad Trappen kom den omtalte
Amanuensis med en vigtig Mine og vilde lade sin Myndighed
gjelde. Lidt forbløffet ved Underretningen om, hvem jeg var,
og hvad mit Erinde var, begyndte han paa det Slags Folks
Vis at udkramme sin Visdom, vilde præke mig for om sine
Theorier og om deres Anvendelse paa det indtrufne Tilfælde.
Nu, paa sligt Snak plejer jeg snart at faa Ende, og jeg lod
ham aabne mig Døren til den Gale. Selv trak jeg mig noget
til Side og lod ham træde først ind. Hjort laa der i sin
ubekvemme Stilling med ildsprudlende øjne og Fraaden for
Munden. Da han fik Øje paa Amanuensen, begyndte alle hans
Muskler at sitre.
k(xkiçts\ aypoluel cpopriHél flagitium hominis!
mastigia! — Bellus sane homo l lepidum caputl
\oorco-övttjçI 7topvoyevr/ç\ nebulol f ur cif er l homo nequamU<
Saaledes gik det i et væk løs, indtil han ganske tabte Vejret.
Ved at faa Øje paa mig studsede han et Minnt og skulde
formodentlig regaleret mig med en ny udsøgt Samling af
Smigrerier, — da jeg, iagttagende den indtrufne Pause, traadte
venlig henimod ham og tiltalede ham rask: »Mi Domine!
quam indigna perpeteris/« Og bråt drejede jeg mig nu
om til den bestyrtsede medicinske Stymper og repeterede alle
de Grovheder, jeg kunde erindre fra den uventede Lektion,
jeg havde erholdt. Min Gale begyndte at le og tilnikkede
mig Bifald. Men paa en Gang vendte jeg mig spørgende om
til ham med et ganske roligt Ansigt.
»Qvidnam, doctissime, inter est inter vocabulum. itöaç
voSog & 7topvoy£vr/ç?«
Der havde jeg min gode Mand, hvor jeg vilde. Da han
med en fortrolig Mine havde givet mig et Svar, fik jeg atter
skjeldende Amanuensen paa Døren og tilbød Hjort at befri
ham fra det ubekvemme Klædebon. — Snart blev vi de
ypperligste Venner af Verden; jeg tog min lille Mand under
Armen og fulgte ham ud i den rummelige Have. At jeg
4*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
