- Project Runeberg -  Noveller; i udvalg /
52

(1882) [MARC] Author: Maurits Christopher Hansen With: Henrik Jæger
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

52

brugte behørig Forsigtighed, begribes let; jeg vil heller ikke
ulejlige Læseren med, hvad enten jeg skrev Digitalis eller
Laudanum op for ham.

Min Patient var en meget liden, sammenkrympet Person
med en høj, bred Pande, dybt liggende øjne, en smuk Næse
og Mund, aldeles indhulede Kinder, paa hvilke en hektisk
Rødme vexlede med Gulbleghed. Jeg havde gjerne taget
Dimensionerne af hans Hovedskal, men fandt det betænkeligt
at genere ham ved saadan Berørelse. Imidlertid lod dét
indskrænkede Baghoved formode, at hans Forvirring ikke
henhørte fra nogen overvejende Styrke af de lavere Drifter.

Da jeg endelig efter denne imod al Forventning
langvarige Sygebesøgen kom hjem, blev jeg, som jeg maatte
forudse, modtagen med utaalmodi" Urolighed af min kjære —z—,
ikke at tale om Mamas Bekymring over, at Maden var
forkogt. — O, Du det huslige Livs søde Regelmæssighed! Hvor
lidt vide vi Pebersvende af Livets gamle og ædle
Epikuræ-isme! De varme Talerkener, det strøgne Saltkar, Servietten
over Talerkenen, Husmoderens »Vær saa god!« og
Rollingernes: »Mor! faar jeg lidt mere Kage!«

Vistnok var vort Maaltid ikke krydret med Munterheds
Gaver. Hvert Øjeblik listede min elskværdige Vertinde sig
ind til den Syge; hvert Øjeblik dvælede hendes Blik alvorlig
— - spørgende paa mig; og med den kvindelige
Omstændelighed anførte hun al den Skare af Bemærkninger og
Formodninger, som giver en Læge en hel Del mere at svare paa end
just at tænke over. Men den huslige Hygge! det rørende i denne
Omstændelighed! det fromme i den barnlige Tillid til Vennens
og Lægens Smil! — O Gud! Hvor maa ikke Lægens Kald
være tidselpigget for den Mand, der ej ved at plukke
psykologiske Blomster for Aand og Hjerte af huslige Kredse, i
hvilke dette hans Kald indvier ham fremfor nogen anden
Embedsmand i Staten.

Jeg drak Kaffeen inde hos den Syge og fortalte ham
paa den Maade, der var ham tjenligst, Udfaldet af mine
Sygebesøg. Gjerne havde jeg underholdt mig med ham om
Kon-rektoren; men naturligvis havde dette været uforsigtigt. Snart
glemte jeg da ogsaa det nye Bekjendtskab under de fortrolige
Meddelelser af vore ældre og yngre Begivenheder.
Hovedrystende maatte jeg lade min oprømte —z— snakke. Han
blev vred, naar jeg mindede ham om Feberen, og mente, han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 07:28:45 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hmnoveller/0066.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free