Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
53
var Kandidat to Aar før jeg. Da det nu engang ikke var at
tænke paa at faa ham til Rolighed, gjorde jeg ham et Par
Spørgsmaal om Hjort og fik følgende Underretning, som
vistnok ikke var tilstrækkelig til at bedømme den egentlige
Sammenhæng med hans Galskab.
I mange Aar havde Hjort med ærlig Iver røgtet sit
Embede som Underlærer ved en latinsk Skole. Hans
ualmindelige Lærdom var bleven ubekjendt, og den Kundskab, han
troligen meddelte sine Disciple, blev dels miskjendt, fordi hans
underlige Udvortes gjorde ham til Gjenstand for Spot, dels
tjente den kun til Folio for de Sirater, hvormed Rektoren
smykkede de allerede forberedte Disciple. Hjort var ikke ganske
ufølsom ved den Ligegyldighed, med hvilken hans Værd blev
paaskjønnet; men endnu mere nedtryktes hans Sind ved en
Kone, der var ham aldeles uværdig. Koket, skjødesløs i sit
Hus, ødsel og herskesyg bragte hun ofte den arme Mand til
Fortvivlelse; og da han ikke gad deltage i hendes stormende
Selskabsliv og kun kjendte dette fra de mangfoldige
Nødvendigheder, det fordrede, indesluttede han sig hver Stund, han
var fri fra Skoletimer og Privatundervisning, i sit
Studerkammer. Da han endelig havde faaet en noget mere indbringende
Konrektorplads ved en anden Skole, begyndte han at oplives
ved Tanken om herefter ganske at kunne leve for de klassiske
Studier. Men hans nye Bolig var saa indskrænket og hans
Kones Fordringer paa Lokale saa store, at han saa sig
nødsaget til at bruge den nærliggende Skoles Læseværelse til sit
Aftenopholdssted. I et Læseværelse plejede han da at lejre
sig ved Aftentide; did hen bragte han sine Bøger og lod
hensætte sin Aftensmad, der desværre efterhaanden stedse mere
blev bestaaende af flydende Sager. I Skolestuen ’fandtes han
da ofte af Pedellen ved Morgentide, — Lyset nedbrændt,
Kakkelovnen kold og Flasken tømt. Nu løb han i Hast hjem
for at nyde sit Thevand og kom saa tilbage for at læse. Denne
Læsen blev stedse mere besynderlig. Han paastod undertiden
at have personligt Bekjendtskab med de længst afdøde lærde
Mænd, som havde været ansatte ved Skolen, og skjød sig
sig stedse under deres Autoritet, naar han fremsatte sine
paafaldende Paradoxer.
»Der sidder Manden, der henne i Krogen!« raabte han
undertiden pludselig og pegede paa Væggen. »Spørg ham,
om han ikke selv sagde mig det i Nat!« Endelig blev han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
