Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
io8
»Ej, din Slyngel! Ligger Du her paa Lur? Hvad har
Du der at bestille? Afsted med Dig, Knegt!«
Den forskrækkede Laurits skyndte sig ud af Værelset.
Men imedens Fader og Søn trøstede sig ved hans
Enfoldighed, havde han dog skrevet det hørte bag Øre og betroede
det siden til enhver, som hos ham søgte Underretning om
Halte-Birthes Historie. Thi idet han stedse fastholdt
Erindringen om denne Morgenscene, viste han i det Følgende
snildelig at bringe den i Forbindelse med hendes Person.
Hvad der fortsattes, efter at Laurits havde forladt
Værelset, ved ingen at fortælle. Jørgen, senere i Tiden vor
Etatsraad og Herre til Fossesholm, foretog sig kort efter en
hemmelighedsfuld Rejse inde i Landet og havde efter
Hjemkom-„ sten mange Konferencer med Faderen.
Strax derpaa udbredte sig den Nyhed over hele Eker,
at Gabriel, som hidtil havde ladet alt gaa hen i den gamle
Orden, som det gik i salig Ingers Tid, fik travlt med at
opføre en stadselig Bygning paa den efterhaanden opryddede
Strækning, der dominerer en liden Del af Ekernsøen. Med
en hos ham usædvanlig Livlighed og med et ligesaa
usædvanligt Slør af Hemmelighedsfuldhed lod han Bygningsarbejdet
ved Sønnens Hjælp fremmes. Vaaningshuset havde to
Stokværk, nedenunder en rummelig Stue og Kjøkken, hvorved
dog alt havde Lighed med Indredningen i et Bondehus,
oven-paa derimod en eneste stor, efter de Tider magnifik Sal.
»Farbroder« gjorde den kuriøse Anmærkning, som endnu lever i
gamle Folks Minde som et Ordsprog: ȯdegaardens Loft er
ligesom en Drejelsvæv; nedenunder er Vrangen, ovenpaa
Retten«. Den Travlhed, hvormed Cappelen drev paa Arbejdet,
var imidlertid ingenlunde forbunden med Munterhed. »Den
ubesindige Ungdom trækker Vexler paa Alderdommen!« var
det mystiske Udbrud, hvormed han betraadte den nye
Bygning, da den stod der fix og færdig. Aar og Dag gik
imidlertid hen, og det øde Hus stod der, svarende til sit Navn,
som en Gaade, hvis Opløsning ingen mere havde brudt sig
om, naar ikke Gabriel havde af og til fornyet Erindringen
ved at foretage en eller anden Forandring og Forskjønnelse
ved Huset og den store Sal.
Endelig, en Høstaften, kalder han sit Husgesinde for sig
og fortæller, at en fremmed Frue agter at nedsætte sig paa
hans Gaard og skal bebo Ødegaarden. Han paalagde enhver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
