Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ioç
at udvise Agtelse imod den Fremmede, som under Navn af
Fru Birthe med det første vilde indfinde sig, og foreslog en
gammel Tjener og en Pige, to af hans paalideligste Folk, at
gaa over i Fruens Tjeneste. Dagen derpaa red han med sin
Søn Jørgen ud imod Ekernstranden og oppebiede til den sene
Nat det vigtige Øjeblik, da Fru Birthe traadte ud af Baaden
og lod sig ledsage op i sin nye Bolig.
Slemme Folk havde allerede udfundet en Skyggeside ved
Gabriels uhørte Opmærksomhed for den Ubekjendte; men
Synet af den lange, gule Knokkelgestalt, der optraadte i en
falmet rød Damaskes Trøje med blaat, stukket Skjørt, bragte
Bagtalernes Tunge til Taushed. Fru Birthe var ingenlunde
elskværdig. Med en vis Gravitet modtog hun vel i
Førstningen den fornemme Beskytters og hans Sønners frivillige
Hylding og Tjenerskabets paatvungne Ærbødighed. Men det
gik hende som den forhexede Prinsese i Eventyret, der ikke
kunde glemme sin Kattenatur ved at se en Mus. Birthe viste
sig snart saa plump og forkert i Sæder og Sprog, at ingen
kunde holde det ud med hende, og at den gamle Æresmand
maatte trække sig tilbage fra det Forhold af en agtelsesfuld
Beskytter, som han, saa længe det kun var muligt, søgte at
vedligeholde. Birthe var og blev raa, og den fine Behandling
frembragte alene usømmelige Fordringer og utaalelige Indgreb i
hans strenge Orden og Regelmæssighed. Den ene Klage
fulgte efter den anden over Fru Birthes Opførsel saavel imod
hendes egne Tjenestefolk som imod Gaardens øvrige Tyende.
Da Hundedagene kom, blev hun formelig gal, for op paa
Gaarden til den aldrende Herre og skjeldte ham Huden fuld,
idet hun tillige erklærede, at hun ikke længere vilde være
Frue og hans Nar. »Naar hendes Gemal kom tilbage fra
Tyrken, var det tids nok at tage Dormeuse og Pocher paa;
til den Tid agtede hun at være Birthe slet og ret, som hun
havde været vant til«.
»Hendes Vilje ske!« sagde Gabriel Cappelen, yderst
ømfindtlig over den Opmærksomhed, han havde spildt paa den
Egensindige, og vel endnu mere over den famøse Eclat, som denne
Opførsel vakte hos alle paa Gaarden og i Omegnen. Den
stakkels Farbroder vovede frygtsomt at foreslaa, at man skulde
sende hende til Kristiania i Dolhuset. Men dertil svarede
Broderen bittert, at han kunde flytte til JØdegaarden og bebo
den med Birthe, saa havde ogsaa Eker en Daarekiste.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
